KID BE KID mestrer syret avantgarde R&B-jazz fra Berlins undergrund

Foto: Maxime de Bollivier

Her har vi at gøre med en kunstner der besidder høj akademisk musikalsk viden, uden på nogen måde at lade sig begrænse af genre.

KID BE KID er født og opvokset i Berlin, og har fået klassisk musik ind med modersmælken. Det var dog først senere i livet, da jazzverdenen åbnede sig, at KID BE KID opdagede en stor passion for musikken.

Singlen “Blood” er et genrefusionerende eksperiment, der bliver ved med at overraske, for hvert lyt. KID BE KID gør blandt andet brug af beatboxing, piano og synthesizers, samt hendes både hæse og knivskarpe vokal. Groovet er fejlfrit og fuld af nøje planlagte temposkift, der kun gør tracket mere interessant. Inspirationen strækker sig helt fra James Blake og Frank Ocean til Little Simz og Flying Lotus. Hendes evne til at eksperimentere med lyden, rytmen og kompositionen kan med god vilje sammenlignes med det britiske fænomen FKA Twigs.

Tracket er fra KID BE KID’s kommende EP Lovely Genders, der udkommer den 20. marts. Vi glæder os til at udfordre vores øregange med mere ny musik fra KID BE KID i fremtiden.

Du kan høre “Blood” lige her:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com