23 feb Half Moon Run – Store VEGA

Foto: Yani Clarke
Venue: Store VEGA
Dato: Lørdag den 22. februar 2020

Det canadiske indie-rockband Half Moon Run var musikalsk overlegne, da de lørdag aften gik på scenen i Store VEGA og gav publikum en uforglemmelig oplevelse.

[rwp_box id=”0″]

Efter en mindre vellykket og unuanceret opvarmning fra bandets landsmand, Tim Baker, var det hovednavnets tur til at give publikum, hvad de havde betalt for. Og det skal jeg lige love for var tilfældet. Half Moon Run stod for en af de stærkeste koncertåbninger, jeg længe har været vidne til, da de med nummeret “21 Gun Salute” satte standarden for resten af koncerten. En standard, der skulle vise sig at være exceptionel høj. Det ene imponerende nummer overtog det andet, og ikke på noget tidspunkt tog jeg mig selv i at tænke, at der var en sang, som ikke kunne leve op til de forventninger bandet selv havde skabt. 

Til trods for det tårnhøje gennemsnitsniveau formåede Half Moon Run adskillige gange at skille sig ud. På nummeret “Then Again”, fra bandets seneste udgivelse A Blemish in the Great Light, understregede Half Moon Run, at en koncert med dem, ikke kun handler om musik – men at det visuelle udtryk, er en lige så stor del af oplevelsen. I perfekt balance med nummerets energi, sørgede bandets lysmænd for at gøre øjeblikket total.  Med hittet “Call Me in the Afternoon” skilte gruppen sig endnu engang ud, og beviste deres evner til at skabe dansevenlig indie-rock. Men særligt også under det godt syv minutter lange nummer “Razorblade”, viste bandet, at de havde et ekstra gear, de med lethed kunne skifte til. Det var en syv minutter lang demonstration af alle bandets kendetegn.  

Én ting er at være i stand til at skrive ørehængende musik på højeste niveau. Noget helt andet er at have evnen til at levere dem med så meget nerve og musikalsk præcision, som Half Moon Run kan. Fra koncertens start væltede deres spillelyst langt udover scenekanten og ramte med det samme de bagerste rækker af publikum, der straks lod bandets lækre rytmer og melodier forplante sig i kroppen. Mit indtryk er, at en sådan forbindelse mellem band og publikum normalt er noget, der skal kæmpes for at opretholde. I dette tilfælde virkede det dog ikke som om, at Half Moon Run skulle kæmpe for noget som helst. Synergien mellem band og publikum var, på magisk vis, fuldendt allerede ved koncertens start, og den mistede ikke sin kraft på noget tidspunkt i løbet af koncertens 90 minutter. 

Half Moon Run er unægteligt et liveband i særklasse. Der er langt imellem koncerter, hvor balancen mellem musikalsk perfektion, nerve, nærvær og ydmyghed er så perfekt afstemt, som det jeg var vidne til på scenen i Store VEGA.