fbpx

Spring & I opløfter alle millennials med “Crying 4 u”

Foto: Caroline Aravicius

Den dynamiske duo Spring & I er ude med en ny lækker sang med en tilhørende spacy musikvideo.

Her på redaktionen synes vi at Spring & I er for seje. De to kvinder Ditte og Marie er indbegrebet af en powerduo og har også været Ugens Upcoming hvor vi lærte de to uafhængige musikere lidt bedre at kende. De har for nyligt udgivet de to singler ”Trippin’” og ”Try” som vi var vældig begejstret for. Nu er de ude med endnu et dansabelt nummer nemlig ”Crying 4 u”. Nummeret indeholder mange af de elementer som duoen er kendt for – lækre drops, hårdslående bas og et bankende trommebeat. Det er helt klart et nummer der skal på, når der lige skal gives lidt ekstra på dansegulvet. Til singlen har de lavet en æstetisk flot video, oplyst af neonlys og et dansende individ der bevæger sig længere og længere ind Spring & I’s univers.

Er man på by:Larm festival så spiller de to danskere både i aften fredag og i morgen lørdag.

Se musikvideoen til “Crying 4 u” lige her:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com