fbpx

Soccer Mommy – color theory

Foto: Brian Ziff
Label: Loma Vista Recordings
Udgivelsesdato: Fredag den 28. februar 2020

Den blot 22 år gamle Soccer Mommy har lavet en fænomenal eksistentiel plade, der vidner om en person, som er mere i berøring med sine følelser end mange af sine jævnaldrende. Gennem en prisme af 90’er poppet rock-æstetik, har Soccer Mommy skrevet en rørende, men betagende plade, hvor hun som ung voksen tager lytteren i hånden og konfronterer sin traumatiske fortid.  

[rwp_box id=”0″]

Soccer Mommy var pludselig på alles læber, da hun udgav sit anmelderroste album Clean i 2018. På albummet var hun fabelagtigt “chill but kinda sad”, som hun selv vil beskrive sin musik. På color theory dyrker hun en lækker romantisering af 90’ernes poppede rocklyd, der fungerer imminent med Soccer Mommys behagelige og betagende stemme. Erfaringen i musikstudiet er vokset, og derfor er hendes nye lyd krydret med nogle lækre produktionskneb. Det sørger for at den poppede rocklyd aldrig bliver kitsch, men derimod er stærkt indlevende. 

Titlen på Soccer Mommys nye album color theory henviser til måden farver arbejder sammen på, så de giver nogle bestemte indtryk hos modtageren. De ti betagende sange, kan deles ind i tre farveafsnit. Den første del af sangene hører under farven blå, som repræsenterer tristhed og depression. I “bloodstream” beskriver hun, hvad der kunne tyde på selvskade: It’s a half-hearted call, the way I’ve felt since I was 13 // ‘Cause I may not feel it now, covered up the wounds with my long sleeves. I “circle the drain” og “royal screwup” gennemlever hun en eksistentiel krise med dårligt selvværd og selvhad. 

Det næste afsnit hører under farven gul, hvilket symbolisere fysisk og emotionel sygdom. Der er mere rumklang i produktionen og brugen af strygere samt flydende guitarmønstre gør sangene overraskende smukke og opløftende. Det er i dette afsnit vi får color theorys centrale rørende og sørgmodige sang “yellow is the color of her eyes”, der handler om Soccer Mommys mor, der har været dødelig syg siden sangerinden var præ-teenager.

Resten af sangene får lov til at indramme “yellow is the color of her eyes”, der fremstår som albummets kerne i midten af albummet. Hendes personlige lavpunkter, kan på en eller måde spores til hendes præ-teen møde med dødens uundgåelighed. Som hun hårdtrammende synger: loving you isn’t enough // you’ll still be deep in the ground when it’s done. Det leder til color theorys sidste afsnit, som er repræsenteret af farven grå, der skal symbolisere mørke, tomhed, tab og død. Her fungerer den rolige sang “gray light” som albummets afslutningsnummer, hvor Soccer Mommy færdiggør sit personlige værk med linjen »I’m watching my mother drown«.

Hendes idé om at albummet skulle lyde som »a dusty old cassette tape that has become messed up over time«, har jeg svært ved at genkende. Men der er ingen tvivl om, at Soccer Mommy har skrevet et utroligt personligt album, der grundlæggende lyder fantastisk. Med color theory konfronterer hun en traumatisk fortid og prøver at forstå, hvad det vil sige at være stærk i uforskyldt modstand og finde accept i sig selv. 

På trods af de tunge emner, så snyder Soccer Mommys opløftende melodier og sangskrivning gør lyden romantisk. Der er noget mere problematisk, under det ellers opmuntrende ydre. Hun tager sin lytter i hånden og dykker ned i hendes mørke perioder for at vise, at hvis du synes, at verden er uoverskuelig og du selv kæmper med mentale sår og depression, så forstår hun dig godt. 

Tags:
Kaare Schou Nygård
kaareschounygard@bandsoftomorrow.com