fbpx

Nordiske Hits // Uge 8

Foto: Maydar // Kia Lefwander

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Maydar – “Rinse & Repeat”

Den svenske DJ, producer og sangerinde Maydar debuterede tilbage i 2016 med sangen “LOVE ME”, og siden da har hun bestemt haft god vind i ryggen. I foråret 2019 udgav hun sit debutalbum Fool Me Twice, der blandt andet indeholder hits som “sweet talk” og “Body Bag”. Hun fortalte selv at hendes musik er en blanding af blød R&B og klub-musik da hun besvarede et par af vores spørgsmål i forbindelse med hendes debutalbum. Nu er hun for første gang siden albumudgivelsen klar med en ny single. “Rinse & Repeat”, er et karakteristisk pop-nummer, der emmer af lækre grooves og catchy melodier. Med hjælp af vocoder i starten af nummeret bliver der skabt et elektronisk udtryk, som også bliver understøttet af tunge beats, der fremgår trap-agtige. Sangen er en cool, edgy og udtryksfuld banger, som helt klart ville være oplagt at sætte på, når festen skal sættes i gang. Den svenske pop-sensation, er med sin skarpe attitude og sprøde toner helt klart en der er værd at holde øje med i fremtiden.

SoLonely – “Dead Flowers”

Den svenske rapper SoLonely startede sin karriere med debutsinglen “Silencethefeelings”, der udviklede sig til at blive et kæmpe hit i Sverige. Siden da har han udgivet fire singler, og senest var det singlen “Dead Flowers”. Der er ingen tvivl om, at han med de få sange har vist sit værd på den svenske hiphop-scene. Hans lyd er melankolsk, og sætter ord på svære følelser. Han mistede i en ung alder sin mor, hvilket han brugte musikken til at bearbejde, og det kan høres i form af et følelsesladet tekstunivers. Musikken er bygget op om trappede beats, og især hans stemme får god plads til at udtrykke de stærke følelser. Med gennemført brug af autotune bliver der skabt et særligt, mere autentisk udtryk for sangene. SoLonely vil gerne række ud til folk der kan relatere til de hudløst ærlige tekster i hans sange, men mest af alt drager han lytteren med ind i sit helt personlige tankeunivers.

Adeena – “Fun”

Adeena debutede så sent som i december 2019 med singlen “Rooting”. Nu er hun klar med første udgivelse i 2020 nemlig sangen “Fun”. Med de blot to sange udgivet har hun allerede sat sit aftryk på den svenske musikscene. Det unge multitalent er både producer, sanger og musiker, og brillierer både på instrumenter som klaver, violin, saxofon, bas og guitar. Hendes musik er dog mest båret af elektroniske elementer, men der er klart en stærk musikalsk finesse i hendes numre. Med bærende synths, et skarpt pop-beat og groovede basgange bliver hendes nye single “Fun” et dansabelt nummer. Adeena finder inspiration hos kunstnere som Zedd, HAIM, Emilie Nicolas, Robyn og The Japanese House. Der er ikke tvivl om at Adeena har skabt et vaskeægte festnummer, og vi glæder os til at høre mange flere fra hende.

Ellers tilføjet:

Steve Buscemi’s Dreamy Eyes – “Moon”
Mansfield – “Tell It Like It Is”
Mads Fisker – “I Dag Forstod Jeg”
Ara Noir – “Efter dig” 
Daughters of Reykjavik – “Fool’s Gold” 
Sei Selina – “R.I.P in Real Life” 
Loaver – ”Drömmeri (om döden)”
Josie Amadonna – “Stærkt nu” 
Søren Thomsen – “Hvor går vi hen?”
Turqouise sun – “Beach trip”
Resa – “You Need a Puppy”
Isak Danielson – “I Don’t Need Your Love”
Sabina Ddumba – “Pick Sides”
Pale Honey – “Treat You Good”
Nicole Sabouné – “Come Along”
Silas Bjerregaard – “Isbjerg” 
Tungevaag – “Peru”
Snoh Aalegra – “Whoa”
Jarle Skavhellen – “Lion”
Matilda – “Forever”
Ängie – “Sad Sex”
Arre! Arre! – “Me and My Fas Ass Friends”