12 feb Q&A med koncertaktuelle City and Colour: »At optræde live har altid været det vigtigste for mig – det er det, jeg lever for«

Foto: Renee Rodenkirchen

City and Colour gæster DR Koncerthuset i København d. 17. februar, og du kan blive lidt klogere på canadierens seneste plade og den igangværende tour her.

Bag kunstnernavnet City and Colour står den canadiske singer/songwriter Dallas Green, som siden 2005 har forført publikum verden over med sit vedkommende folkrockede, blues-agtige univers. I oktober sidste år udgav han sit sjette album, A Pill for Loneliness – og det er blevet til på en markant anderledes måde end hans tidligere album. Green plejer nemlig ikke at bruge mere end et par uger på at indspille, når han først går i studiet, men denne gang har processen været spredt ud over en meget længere periode. Det har givet ham mulighed for – sammen med blandt andre produceren Jacquire King (Kings of Leon, Tom Waits) – at udforske materialet endnu mere. 

City and Colour gæstede sidst Danmark i 2014, og her blev han blandt andet rost for sit glimrende liveband. Men denne gang bliver setuppet en del anderledes. I september sidste år mistede Green en tæt ven og samarbejdspartner, og han har for nylig meldt ud på sin Facebookside, at det har været medvirkende til, at han har besluttet at optræde solo på den igangværende tour – hvilket altså også omfatter koncerten i København. Læs med og lær hvorfor.

Processen omkring A Pill for Loneliness var ret anderledes fra dine andre plader. Du plejer at indspille meget hurtigt, men denne gang strakte det sig over flere måneder. Hvordan var det for dig på et kreativt plan? Kunne du finde på at gøre noget lignende næste gang?

– Det var ret interessant at høre, hvordan sangene ændrede sig, hver gang vi samledes for at arbejde på dem. Jeg nød det. Nogle gange måtte jeg også kæmpe lidt med min utålmodighed, men det var nok mest bare fra vanen af, hvordan jeg har arbejdet før. Pladen har også rigtig mange lag, som den ikke ville have haft, hvis vi ikke havde indspillet på den her måde. Men jeg aner ikke, hvad jeg gør med næste plade.

Du har lavet musik og turneret i mange år. Har din tilgang til musikken/sangskrivning ændret sig i løbet af den tid?

– Jeg tror ikke, at den har ændret sig særlig meget. Jeg skriver, når jeg bliver ramt af en stemning. Når en idé bliver hængende længe nok til, at jeg føler, at den er værd at gå efter, så laver jeg en demo. Når jeg har nok af dem, begynder jeg processen med et album. Stemningen ændrer sig selvfølgelig fra plade til plade, men ’ånden’ er den samme.

Hvad er det vigtigste for dig, når du laver musik?

– At jeg kan høre mig selv i den. Jeg har ikke lyst til at lyde som noget eller nogen anden. Jeg kan gode lide at trække på forskellige referencer og stilarter, men i sidste ende skal det føles som mit helt eget.

Hvad får du ud af at spille live og dele din musik med andre på den måde? Og omvendt – hvad håber du så, at publikum tager med hjem fra et show?

– At optræde live har altid været det vigtigste for mig – det er det, jeg lever for. Når jeg spiller en god koncert, så fylder det mig med liv. Det kan vare i op til flere måneder, hvilket nok er grunden til, at jeg stadig gør det. For jeg har været heldig nok at have oplevet en masse af den slags shows. Og hvad jeg vil have, at folk tager med fra et show? Lige hvad de vil. Hvis nogen kommer for at høre mig synge, så håber jeg, at jeg kan synge mit allerbedste. Hvis nogen har connected med en sang på et følelsesmæssigt plan og vil høre den live med nogle venner, så håber jeg, at den rammer dem, præcis som de har behov for. 

Du mistede pludseligt en meget tæt ven og samarbejdspartner, Karl “horse” Bareham, kort tid før A Pill for Lonelinesskom ud i oktober sidste år. Dengang besluttede du at fortsætte den i gangværende turné, men for nylig meddelte du, at denne turné bliver anderledes. Du kommer hovedsageligt til at optræde solo, altså uden band. Hvorfor var det vigtigt for dig at blive ved med at turnere tilbage i efteråret? Og hvorfor har du besluttet at ændre setuppet nu?

– Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal svare på det, for det er en igangværende proces. Lige da det skete, overvejede jeg at aflyse alt. Men så indså jeg, at det ville der ikke kommet noget godt ud af. Alt var booket, så jeg blev ved. Men da jeg kom, gik det op for mig, at det ikke var den rigtige måde at gøre det på. Jeg følte ingenting. Jeg var en zombie, der bare prøvede at komme igennem dagen. Jeg kan ikke bare gå på scenen og blive ved med at spille sangene, som de er på pladen. Det føles ikke rigtigt. Jeg kommer nok til at gennemgå en masse følelser på scenen. Men ved at skrue ned for volumen, giver det mig plads til at trække vejret, og se hvad der sker. 

Lidt i same tråd – hvad er så din ‘tilgang’ til ‘mental health’ i musikbranchen?

– ’Mental health’ er meget vigtigt. Ikke kun i musikbranchen. Jeg har altid snakket om min følelser. Fuck – det er det, jeg lever af. Jeg er glad for, at flere og flere mennesker er ved at få øjnene op for, at det ikke er en svaghed at snakke om sine følelser, men en styrke. Alle mennesker er ’fucked’ – det handler bare om grader. Alle prøver bare at regne de her ting ud. Så lad os tale om det.