fbpx

Danske YOUR LOVE giver den op som disco-cowboy i ny musikvideo

Foto: Dag Aspelin

Det første udspil “Strangers Again” til sangerens EP i marts er udkommet sammen med en musikvideo, der er svær at sidde stille til.

Den københavn-baserede sanger og sangskriver Thor Svensson, også kendt som YOUR LOVE, spreder lidt konfetti over en ellers grå og blæsende februar måned med sin nye single “Stangers Again”, der udkom i fredags. Singlen er en forsmag på EP’en Overdressed der har udgivelse den 20. marts.

YOUR LOVE uddyber at sangen handler om, hvordan kærligheden til en anden kan udvikle sig i en retning, hvor kompromisserne har været for mange, og man har mistet sig selv, og til sidst sidder sammen med et menneske, hvor man hverken kan genkende dem eller sig selv.

Selvom temaet er af den tungere kaliber, bliver det hele løftet af et synth-pakket og bittersødt lydbillede, hvor Svenssons karakteristiske vokal leger let med de fine guitarfigurer. Ligesom et tumult forhold, har sangen masser af dynamik mellem versene og omkvædet, og YOUR LOVE tager os igennem den rutsjebane af følelser man oplever, når man prøver at finde sig selv efter et breakup. På sidste omkvæd får YOUR LOVE dog rystet kærestesorgerne af sig, og beslutter sig for at fejre ensomligheden, hvor han i bedste cowboy-stil danser i sit Texas-Tie og Nudie suit, mens han får hældt konfetti ud over sig – måske den nye kur mod et knust hjerte? Se videoen her.

Tags:
Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com