Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 6

Foto: Highasakite // Jørgen Nordby

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. I denne uge har vi samlet fem udgivelser, der blandt indeholder albums fra større etablerede bands, til helt nyopstartede artister. Man kan finde både lækker indie-folk og elektronisk pop, så der vil forhåbentligt være noget at hente i vores anbefalinger.

Mighty OaksAll Things Go

Det multi-internationale band Mitghy Oaks bestående af forsanger Ian Hopper fra USA, Claudio Donzelli fra Italien og Craig Saunders fra England. De opstod i 2010, og udgav deres debut-EP i 2013. De har siden da haft en masse udgivelser og er kun vokset med årene. Nu er gruppen klar med deres tredje album All Things Go. Albummets lyd er storslået, meget akustisk drevet og har en flot folk-indie vibe. Forsanger Ian Hoppers vokal er gennemtrængende og passer utroligt godt til det kraftfulde indie-univers bandet har skabt sammen. På albummets 11 sange bliver man båret igennem en melankolsk og vild rejse, og Mighty Oaks holder os i hånden hele vejen igennem. All Things Go er bestemt et lyt værd for indie-folk elskere!

HighasakiteThe Bare Romantic, Pt. 2 (EP)

Det norske band Highasakite har siden deres debut i 2013, haft overvældende succes, med hits som blandt andet “Lover, Where Do You Live”, “God Don’t Leave Me” og “Uranium Heart”, og mange flere. Med single-udgivelsen “Under The Sun”, var vi mere end spændte på det næste vi skulle høre fra bandet, nemlig The Bare Romantic, Pt.2. Som navnet antyder er EP’en en part to til The Bare Romantic, Pt.1 som udkom i Oktober. EP’en havde stor succes med numre som blandt andet “Can I Be Forgiven” og “Just A Small Quake”. Part to har ikke skuffet, da den er et super godt follow-up på part 1. Endnu en gang bliver vi overbevist om at Highasakite har en dragende lyd, som virkelig kan sætte gang i følelsesregistret. Vi glæder os til – forhåbentlig, at blive taget med storm når de gæster SPOT Festival 2020.

John Blek – The Embers

Den irske sanger og sangskriver John Blek, er mest kendt for bandet John Blek and the Rats, men han har begyndt en ny rejse inspireret af den irske, britiske og amerikanske folk-scene. Hans lyd bærer meget præg af fint fingerspil på guitar, en rolig blød vokal og personlige tekster. Nu er den 30-årige sanger ude med sit fjerde soloalbum The Embers. Det emmer stadig af rolige toner, og stille guitarspil. John Blek formår endnu en gang at drage lytteren ind i sit helt unikke univers. Han forklarer selv om sin process:

– Jeg brugte det mest af starten af 2017 på hospitalet med en mystisk sygdom, hvis hensigt var at bruge min ny 30 årige krop op. Jeg havde ikke ret meget energi og alt hvad der gjorde mig glad blev sat på pause. Alt undtagen min guitar og resterne af min svage stemme. Så for at få indhold i mine dage skrev jeg sange. (…)

Oh Wonder – No One Else Can Wear Your Crown

Den britiske folkekære duo Oh Wonder har haft kraftig medvind på deres vej siden bandets begyndelse tilbage i 2015 med albummet Oh Wonder. Blot tre dage inde i året, teasede de med udgivelsen af deres første single fra det nye album “Happy”, og senere med en akustisk version af samme sang. Og Josephine og Anthony beviser endnu en gang på deres nyeste album No One Else Can Wear Your Crown, at de er en utrolig dynamisk duo, og deres vokalpræstation er imponerende. Udover deres smukke stemme, bærer albummet også præg af en let elektronisk vibe, der bliver understøttet af fine lyriske tekster. Det er bestemt et blødt følsomt univers, og på deluxe-versionen af albummet følger der nemlig også et par akustiske versioner af sangene med, som alt i alt gør albummet til en bredspektret oplevelse.

Jesse Munsat – All Our Talks Are Silent

Den unge talentfulde sanger, sangeskriver og producer Jesse Munsat fra Washington D.C, udgav i 2019 hans første singler “Where He Slept When He Stayed Here”, “One Night Stand” og “Do You Love Me or Not”. Alle tre var teasere til det nye album, som landede på gaden i dag. All Our Talks Are Silent er et utroligt godt produceret pop-album. Jesse Munsats hæse og svagt rustne vokal giver det ellers gennem-poppede album en lidt mere kantet lyd. Som titlerne på singlerne måske antyder, er albummet et ensemble af melankolske og følsomme tekster, om kærlighed og manglen på samme. Dette bliver understøttet af bløde og simple musikalske elementer og lette beats og rolige guitarakkorder bærer os igennem Jesse Munsats poetiske univers. Vi er meget spændte på at se, hvad de kommende år har at byde den nyopstartede artist.

Gå heller ikke glip af:

Porto Geese – Close
Marí – Halcon Days
Shopping – All or nothing 
Oskar Nordbø – Prelude EP  
Jesse Merineau – Honey 
Alex Rex – Andromeda 

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com