fbpx

Special-K har en mission om at forføre dig på sin nye single

Foto: Caterina Vanucci

Den mega aktuelle Islandske sangerinde er ude med ny sang, samt tilhørende musikvideo, og spiller support for GENTS på deres Danmarks turné.

Det Islandske pop-fænomen Katrín Helga Andrésdóttir, også kendt som Special-K, har haft ganske god medvind med på vejen. Den avantgarde musiker har en baggrund i visuel kunst og klassisk musik, og kombinerer de to ting på sin nyeste udgivelser. Sammen med dette drager hun også en sammenhæng mellem popkultur, mode og poesi i sit musikalske udtryk. Dette er da også en af grundende til, at vi har artisten på vores liste over nordiske navne, man skal holde øje med i år.

Nu er Special-K klar med sin nyeste single “Quest To Impres”, som er en dragende og farverig sang, der bliver understøttet af hendes lette vokal, fint klaverspil og legesyg fløjte. Men især det både skæve og ærlige tekstunivers gør sangen til hendes helt egen.

Special-K fortæller selv om sangen:

– Der er et klart motiv i sangen – det er et forsøg på at forfører; en mission om at imponere. Jeg har en baggrund i klassisk klaver og jeg ville gerne lave noget der var udfordrende for mig at spille og synge når jeg skulle optræde. (…) for teksturen af lyden har jeg mixet cembalo og fløjte samples, med meget simple elektroniske trommer. Amatørisk sofistikeret, det er Special-K i en nøddeskal.

Derudover har den Islandske pop-sanger også en musikvideo til selv samme sang. Den leger med et middelaldertema og giver os assosiationer til ægte fantasy-stil. Igen viser Special-K hvilken unik og original artist hun er.

Se videoen og hør sangen “Quest To Impres” lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com