fbpx

Ansøgningsrunden til UHØRT Festival 2020 er nu åben

Foto: Frida Diamant // EHBFotografia

UHØRT Festival blev første gang afholdt i 2013, og er siden da blevet til en platform for splinternyt musik. Og nu er ansøgningsrunden for 2020 åben.

Endnu en gang løber UHØRT Festival af stablen, og vi er utroligt spændte på at se hvad dette år kommer til at byde på. Festivalen har etableret sig som en af landets vigtigste for nye artister. Navne som The Minds Of 99, Velvet Volume, Nelson Can, Farveblind, Fribytterdrømme, Aksglæde og Iris Gold har tidligere gæstet Festivalen. Så der er ingen tvivl om, at det er her, mange blomstrende artister tager deres første skridt.

Sidste år blev 39 navne udvalgt, og her kunne man blandt andet finde Frida Diamant, Angående Mig, Rigmor og mange flere nye artister.

Ansøgningsfristen er torsdag den 26. marts kl. 12.00.
UHØRT Festival afholdes på Enghavevej 80-82 i København d. 21. – 22. august.