Ugens Upcoming: Tilde

Foto: // Pedram Fazelzadeh

Den svenske kunstner Tilde udgav i torsdags første single fra sit nye kommende album, som lander senere i 2020. Lær lidt mere om den spirende svenske artist her.

Siden udgivelsen af sit første album Nothing Gold Can Stay i slutningen af 2018, har den svenske musiker Tilde haft stor medvind. Den 22-årige artist har gjort sig bemærket i hjemlandet med sit traditionelle soul-udtryk, der dog har et unikt personligt twist – og trækker inspiration fra de klassiske soul og jazz musikere som Nina Simone, Etta James og Amy Winehouse.
Med sin karakteristiske vokal og ærlige, autentiske tekstunivers åbner Tilde op for sin sårbarhed og tankestrømme, der danner rammen for et fantastisk musikalsk rum. Vi er helt vilde med den spirende artist, og vil råde alle til at følge nøje med på hendes fremtidige rejse.

Hvem er Tilde?

– Jeg kommer fra Göteborg og har spillet musik så længe jeg kan huske. Jeg startede med at skrive sange, da jeg var teenager og så har det bare fortsat. Jeg udgav mit debutalbum Nothing Gold Can Stay i slutningen af 2018 og lige nu er jeg i gang med mit andet album, som udkommer senere i år. Den 17. januar slap jeg min seneste single “Call My Name”. 

Hvordan vil du beskrive din nyeste single?

– Det er en sang, som handler om ikke at kunne slippe en person – håbet om at det bliver jer to, føles som et slags lysglimt i dit liv. Det er både håbefuldt, men tragisk på samme tid. 

Hvordan startede du?

– Jeg begyndte at spille klaver tidligt – jeg var vel omkring 4-5 år gammel. Senere sang jeg meget, og så gik jeg på musikskole og musikgymnasium. Allerede på gymnasiet begyndte jeg at skrive mine egne sange, og jeg tror at sangskrivningen blev en slags dagbog for mig ret tidligt. Det var en måde at sætte ord/musik på ting, som eller var svære at beskrive. Så blev det til sange i stedet. 

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Det er nok noget, som hele tiden foregår inden i mig og tager store dele af min vågne tid. Jeg tænker på sangene, når jeg skriver dem, men lige så meget når jeg laver andre ting. “Hvordan skal broen være i den her sang? Er det godt med en F-mol der?”. Jeg tror, at selvom jeg ofte skriver musik, når jeg er nede, så er musikken samtidig et sted, hvor jeg føler mig rolig og kan være helt tilstede. Jeg ved ikke om lykkelig er det rigtige ord, men jeg føler mig ganske lykkelig, når jeg er i skriveprocessen, selvom det jeg skriver om er sørgeligt og smertefuldt. 

Oftest når jeg får en idé til en tekst eller en melodi, er det når jeg sidder ved et instrument – men også når jeg gør noget helt andet, som at laver mad eller går rundt i byen. Det er sådan det starter. Nogle sange kommer hurtigt og skriver næsten sig selv, mens andre kan man have skrevet et vers til, men resten kommer først et halvt år senere, og så er det først der sangen ‘finder hjem’. Jeg synes, at tekst er vigtigt, så derfor vil jeg ofte finde en bestemt vinkel, som det bliver en ærlig måde at udtrykke noget. Det må aldrig blive prætentiøst. Det er nok det, jeg prøver at undgå mest. 

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Det er svært at sige en præcis sang, men generelt er det Nina Simone, Etta James, Bob Dylan, Leonard Cohen, Donny Hathaway, Amy Winehouse, Lana Del Rey, Fleetwood Mac, The Doors – der er mange!

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Weyes Blood! Hendes seneste plade er magisk. 

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Lige nu er jeg igang med at færdiggøre mit andet album, som kommer senere i år. Det er nok mit største fokus lige nu. Så skal jeg spille på Bartof Station i København den 25. april, og spille support til Lis Sørensen på Halvandet den 21. maj. Det ser også ud til, at jeg skal spille på Gimle i Roskilde engang til efteråret, men datoen er ikke fastlagt endnu. 

Hvad er drømmen?

– Jeg har en masse drømme, men egentlig er det vel bare at fortsætte med at skrive og spille musik, spille koncerter og arbejde med musikken fuldtid. Så er det klart, at man drømmer om nogle særlige samarbejder, og få lavet nogle bestemte ting inden for musik – som at skrive musik til en film og vinde en Grammy – der er så meget.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– “Call My Name” eller “Nothing Gold Can Stay”. “Call My Name” fordi det er fortsættelsen og en indikation på, hvordan mit andet album vil lyde. “Nothing Gold Can Stay” fordi det nok er den sang, jeg har skrevet, som har påvirket mig mest. Den kommer virkelig fra hjertet. Det gør alle mine sange, men den vil altid være meget speciel for mig. 

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være? 

– Det er svært. Måske en GT, Gin & Tonic, – klassisk og noget man kommer tilbage til.


Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com