21 jan Posterboys slipper endnu en lovende single fra deres kommende album
Foto: PR
Med deres nyeste udgivelse beviser Posterboys, at de er mestre i at formidle deres spillegælde og vækker gyldne minder fra ungdomsskolens øvelokaler.
Blusset er tændt på max og det norske band Posterboys har sat endnu et energisk sammenkog af råt powerpop over. Med den tredje single “No One Else Will Ever Understand” der udkom den 17. januar, giver bandet endnu en lovende smagsprøve på, hvad vi kan forvente af deres kommende album “Foods” der lander den 14. februar.
Med nummeret fortsætter bandet den gode stime af rockede og fængende udgivelser med høj sing-along-faktor. Omkvædet på “No one else will ever understand” er insisterede, og vokalen er nærmest råbt ud gennem en megafon. Dette opfordrer lyttereren til at synge med allerede fra første lyt. Den simple opbygning og de letfordøjelige harmoniseringer på denne tredje single gør, at deres budskab når klart ud.
Det er tydeligt, at Posterboys ikke har sluppet den umiddelbare spilleglæde, der indtraf første gang de stod i øvelokalet. Deres udgivelser vidner om et album, hvor der stræbes efter at vække disse nostalgiske minder og følelser, frem for at opnå den perfekte indspilning. Den spilleglæde formår posterboys at formidle på deres nyeste udgivelse, der spår om enormt energifyldte og dansevenlige koncerter.
Indtil videre har Posterboys givet os lovende ingredienser til deres kommende album og vi glæder os til at følge med.
Lyt til nummeret her: