Lad dig forføre af Ami Cheons bløde vokal på ny single

Foto: PR

Med singlen “Good Good”, som den canadiske kunstner Ami Cheons udgav i fredags, er sangerinden endnu et godt skridt på vej mod poptronen.

Det er svært ikke at blive forført af Ami Cheons følelsesfulde vokal og den ubesværethed, der hviler over sangen. Hendes meget overlegne falset-fraseringer bringer associationer til store popikoner som Zara Larsson og Ariana Grande. Nummeret er et stykke velproduceret og dynamisk R&B/pop og er en god opfølgning på hendes debutsingle “Growing up”, der udkom den 8. november 2019.

Sangen er blevet til i samarbejde med Ariel Posen, og er inspireret af sangerindens eget forhold på daværende tidspunkt. Hun formidler, med silkebløde toner, de op og nedture der kan være i et turbulent forhold. Det er svært ikke at falde for hendes håbefulde ønske om at finde det sted, hvor alt er “Good Good”.

Lyt til Ami Cheons nye single her:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com