09 jan Iceage – Bremen Teater
Alle fotos: Laura Voinescu
Venue: Bremen Teater
Dato: Onsdag den 8. januar 2020
Da danske Iceage gik på scenen onsdag aften, var der lagt op til en helt unik aften i Bremen Teaters smukke rammer – og bandet fik da også leveret en solid og enestående koncert.
[rwp_box id=”0″]
Det er ikke hver dag, at et rockband som Iceage gæster et sted som Bremen Teater med polstrede siddepladser og et rødt forhæng, men bandet har igennem deres levetid gang på gang vist, hvor alsidige de egentlig er. Dette kulminerede med deres seneste album Beyondless fra 2018, og aftenens første højdepunkt skulle da også findes i albumåbneren “Hurrah”, der med dens pumpende og frembrusende attitude for alvor satte gang i salen. Iceage gled efterfølgende over i albumlukkeren “Beyondless”, der med en forførende energi efterlod et overbevisende indtryk. Allerede tre numre inde i koncerten havde Iceage overtaget salen, og det virkede lige pludselig som det mest naturlige i verdenen at opleve bandet i dette lidt atypiske miljø.
Iceage forkælede os efterfølgende med fanfavoritten “The Lord’s Favourite” fra deres anmelderroste album Plowing Into The Field Of Love fra 2014, der i live versionen fik et ekstra skud rå og intens energi med på vejen. Ligeledes understregede “Ecstasy”, som var det ældste nummer på setlisten, bandets ustyrlige lyd med flydende tempi, kaotiske klangbilleder og en musikalsk alsidighed, der bindes sammen af en sprudlende inderlighed.
Bandet har i løbet af deres karriere formået at kanalisere denne enestående lyd gennem mange forskellige musikalske udtryk, så da Iceage halvvejs inde i koncerten spillede en række nye sange, var det ikke nogen stor overraskelse, at vi igen blev præsenteret for en ny version af deres lyd. Her blev der åbnet op for medrivende korstykker, filter guitar-effekter og på det ene nummer (som vi desværre ikke fik en titel på) blev vi præsenteret for noget, der kunne minde om en trommemaskine. Men selvom aftenen bød på mange nye indtryk, eksisterede der stadig en rød tråd hele vejen igennem, og man var aldrig i tvivl om, at det var Iceage, man lyttede til.
Aftenens andet højdepunkt kom i form af hittet “Pain Killer”, der igen vækkede salen op fra deres bløde siddepladser. Her fik den karakteristiske frontmand Elias Bender Rønnenfelt for alvor lukket op for sin enestående vokal i form af nærmest dyriske skrigelyde. Denne overdådige præstation blev kun overgået af aftenens sidste nummer (før ekstranummeret) “Catch It”, der fik hele salen til at rejse sig og nikke med. Dette nummer var aftenens absolutte klimaks og var en rejse fra start til slut, der samlede bandet og salen i en stor energiudladning. Efter dette forlod bandet scenen, og kom tilbage for at spille ekstranummeret “Plowing Into The Field Of Love”, der med Johan Suurballe Wieths imponerende guitarspil satte et smukt punktum på en medrivende aften.
Koncerten bød alt i alt på en del nyt og spændende materiale fra Iceage, samtidig med at vi fik mulighed for at høre nogle af de mere kendte sange fra bandets bagkatalog. Koncerten var dermed en fin blanding af nyt og gammelt og bød på flere mindeværdige højdepunkter. Men det var desværre først til allersidst, at Iceage opnåede deres fortryllende topniveau – noget man kunne have håbet på ville været sket lidt før. For når bandet rammer dette niveau, er der intet, der kan stoppe dem.
