22 jan Franc Moody disker op med lækker smagsprøve på kommende debutalbum
Foto: Emma Dudlyke
“Skin On Skin” er en ny kalejdoskopisk single fra turné-aktuelle Franc Moodys debutalbum ‘Dream in Colour’.
Det er to år siden, Franc Moody udsendte deres EP med diskohits som “Dance Moves” og “Dopamine” og snart er de så klar med deres første album Dream in Colour. Det London-baserede kollektiv har i dag udsendt singlen ‘Skin on Skin’, som med funkede riffs, diskorytmer og “kemi” viderefører deres lyd fra EP’en. Bagmændende bag kollektivet Ned Franc og Jon Moody er vokset op i hver deres musikalske tradition – nemlig den klassiske instrumentale tradition og den elektroniske og har prøvet at forene dette i Franc Moody, hvilket især vil komme til udtryk i deres kommende albumudgivelse. Skiftet i at opleve verden online og i virkeligheden, har været den store drivkraft for albummet. Ned forklarer:
– That experience of switching between those two worlds can feel like changing from black & white to colour. We wanted to explore that phenomenon on this record
Kollektivet skal med deres debutalbum på turné og kommer også forbi Danmark – nemlig København den 16. marts i Lille VEGA og Northside til sommer.