23 jan Den trap-inspirerede Necklace er ude med ny catchy single, der rummer følsomme popvibes
Foto // PR
Efter debutsinglen “Try This” fra 2017 er det bestemt ikke gået ned af bakke for danske Niklas Grool, som også går under navnet Necklace. Han spillede sin debut koncert på Heartland Festival 2019, og nu har han skudt året i gang med singlen “Wake Up”
Necklace har på sine tidligere singler vist, at popmusikken er mere alsidig end som så. Med en blanding af trap, hiphop og R&B får han os virkelig overbevidst om, at hans måde at lave pop på er utrolig nuanceret. Han bevæger sig i et følsomt tekstunivers, og berører emner som blandt andet kærlighed. Dette giver plads til en melankolsk vibe, som komplimenterer den utroligt bløde vokal, som Necklace besidder.
Der er ingen tvivl om, at nogle af de tidligere singler havde en skarpere lyd af trap og autotune, hvilket gik rigtig godt hånd i hånd. Hvor lyden generelt er mere skrabet på den nye sang “Wake Up” giver dette i stedet god plads til det sårbare rum Necklace stadig bevæger sig i.
Hvis han bliver med at overraske, som han gjorde i den her omgang, er der ingen tvivl om at det lover godt for den spirerende artist. Vi er utroligt spændte, og glæder os til at se hvad året ellers har at bringe for Necklace.