fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 5

Foto: Soleima // Darren Ankenman

UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af godterne herunder.

Elias Bendix – “Unbreakable”

Den Talentfulde dansk-franske sanger Elias Bendix har i dag udgivet en Pharrell-inspireret disco-drøm under titlen “Unbreakable”, der er en farverig omgang funk, som går lige i danseskoene. Den uskyldige og søde tekst, om hvor stærk kærlighed kan være, når man møder den rette, får selskab af en groovy keys-solo og blæseinstrumenter, der puster liv i denne poppede banger. Med dette nummer er der i den grad lagt op til en festlig aften på dasegulvet.

Soleima – “Roses”

Det er altså dejligt med ny musik fra dygtige Soleima, og denne gang er det endda i form af endnu en smagsprøve på hendes kommende album. Denne gang er den unikke århusianske kunstner kommet op med et alt-popnummer med lidt mere kant og et højt energiniveau. På “Roses” formår Soleima endnu engang at blande elektroniske detaljer og beats med rockede guitarlyde, som alt sammen forenes med hendes særpræget og smukke vokal, der gør dette nummer helt uimodståeligt.

Reitzel, Mark de’Spot – “Hvem ellers”

I denne uge indeholder playlisten et stærkt og overlegent nummer af det aller nyeste skud på den danske hiphop-stamme – nemlig Reitzel. Dette track, der gæstes af Mark de’Spot, er den unge rappers debutsingle. Begge rappere besidder er et stabilt flow, og nummeret er med på moden med den melodisk fløjte, der bliver suppleret af en tung 808-bass. Det er et lovende nummer med massere af referencer og attitude, der gør at tracket passer perfekt til playlisten her.

Ellers tilføjet:

Coucheron x Pasha – “Nobody”
The Holy Mountains – “And Hank Mardukas”, 
Dusin – “ilden leger med os”
Yanaja – “indeni”
bby ivy – “Rewind”
Nord – “Nummer 1”
Young Couple – “Sharpened Lines”,
MONAD – “Dawn Chorus”, 
Significant Other – “Downtime”
Askling – “better”
Deeper – “This Heat”
Tommy Down – “Don’t think im leaving without you”
Kinck – “Money Maker” 
GRETA – “Daughter”
Son Little – “3rd eye weeping”
Phlake – “Slip away”
The Blue Van – “Heavy Load” 
Lord Siva & Vera – “room for love”
Artigeardit – “Aquafine (feat. Lord Siva)”
Dua Lipa – “Psysical”
POLIÇA – “TATA”
KING – “452”

Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com