fbpx

Roskilde Festival tilføjer en række stærke nye navne til plakaten – heriblandt Anderson .Paak og girl in red

Foto: Anderson .Paak // PR

Selvom der godt nok er lange fem måneder til, at Roskilde Festival løber af stablen, begynder man for alvor at kunne mærke sommerfuglene i maven efter dagens 32 tilføjelser.

Efter Anderson .Paaks seneste visit på dansk jord, har vi ventet spændt på, hvornår vi mon skulle få glæden af at opleve ham og hans velspillende band, The Free Nationals, igen. Og Roskilde Festival har hørt vores bønner, for det amerikanske multitalent er netop blevet annonceret til programmet.

Også FKA twigs vil kunne opleves på årets festival, når hun indtager scenen med sit teatralske og eksperimenterende udtryk. Det er ikke længe siden, at artisten udgav albummet MAGDALENE, så vi glæder os umådeligt meget til at høre numre som “home with you” og “cellophane” live.

Vi er selvfølgelig også yderst begejstrede for at se det norske stjerneskud og forbillede girl in red på plakaten. Det er dog ikke overraskende, at hun er at finde blandt dagens annonceringer, for det unge talent kører derudad med 500 kilometer i timen. I 2019 udgav hun to sammensatte EP’er, som vores anmelder kvitterede med fire ud af fem stjerne, var på turné med musikken rundt i USA, og så er hun den første artist i år til at pryde forsiden af Gay Times. I øvrigt kan hun også allerede prale af at skulle optræde med sin soveværelsespop på Coachella til sommer – samtidig med, at hun blevet shotlistet som NME’s ‘Best Act In The World’. Så der er ingen tvivl om, at girl in red er et must see på årets Roskilde Festival. Læs vores interview med nordmanden her, og du vil forstå, hvorfor vi er helt oppe i skyerne over hende.

girl in red får selskab af landsfællerne Fieh og Amanda Tenfjord, som vi også er ret glade for her på redaktionen, og som vi i løbet af 2019 mødte til en snak på henholdsvis SPOT Festival og Reeperbahn Festival. Ottemandsbandet Fieh fik i øvrigt taget til at løfte sig fra Ideal Bar, da de i oktober måned leverede varen med deres danseindgydende neosoul på det intime spillested.

I en helt anden boldgade befinder sig det post-punkede, britiske band Squid, som vi efter at placeret som et af højdepunkterne på Reeperbahn Festival 2019 har ventet spændt på ville komme til Danmark.

Dagens offentliggørelser:

FAITH NO MORE (US)
FKA TWIGS (UK)
ANDERSON .PAAK & THE FREE NATIONALS (US)
ANGEL OLSEN (US)
FATOUMATA DIAWARA FEAT. ANGÉLIQUE KIDJO & MAYRA ANDRADE (INT) KACEY MUSGRAVES (US)
YOUNG THUG (US)
ANNA MEREDITH (UK)
CHANCHA VIA CIRCUITO (AR)
GIRL IN RED (NO)
HEATHE (DK)
HIGH ON FIRE (US)
LOUS AND THE YAKUZA (CD)
LYDMOR X CORPUS (DK)
MC YALLAH & DEBMASTER + MCZO & DUKE (INT)
NYREDOLK (DK)
OOIOO (JP)
ORM (DK)
SAMPA THE GREAT (ZM)
SAVEUS (DK)
SPECIAL REQUEST (UK)
SQUID (UK)
TYLER CHILDERS (US)
YOUTH CODE (US)
AMANDA TENFJORD (NO)
FARATUBEN (DK/ML)
FIEH (NO)
THAIBOY DIGITAL (SE/TH)

ART & ACTIVISM:

MARTIN CREED (UK)
JULES FISCHER (DK)
EMILIA BERGMARK (DK)
HANNIBAL ANDERSEN (DK)

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com