fbpx

Svenske BJOERN viser os sit melankolske univers på debutsinglen “Why”

Foto: // Marcus Nystrand

Den debuterende sangerinde, Linnéa Bjoern, som også går under navnet BJOERN, har smidt sin første single på gaden og lukker op for et sårbart og melankolsk univers – vi er allerede solgt.

En elektropoppet lyd giver plads til den smukke vokalpræstation og det melankolske tekstunivers på BJOERNs nyeste single “Why”. Den svenskfødte artist lader lytteren komme helt tæt på sine tanker og følelser, som skaber et unikt og ærligt udtryk.

BJOERN beskriver handlingen i sangen således:

– “Why” er en slags afskedssang. Den kom fra en følelse, som jeg ubevidst har båret med mig i mange år. Følelsen af ​​ikke at vide, hvorfor en der var meget tæt på mig valgte at tage deres eget liv. I sangen fik jeg sat spørgsmålstegn ved “Hvorfor?” – “Hvorfor kan jeg ikke forstå det?” – “Hvorfor var hun så god til at skjule sin ængstelse overfor mig?” – “Hvorfor valgte hun at forlade sin familie” – “Hvordan er det muligt at komme videre med alle disse ubesvarede spørgsmål?” …

Nummeret danner et solidt billede af, hvad man kan forvente sig af BJOERN som artist. En ærlig kunstner, som bruger personlige erfaringer til at danne en ramme om sit tekstunivers, der bliver båret af klassiske klaver akkorder og lette elektroniske elementer.

BJOERN har oven i købet en musikvideo i vente, som udkommer den 30. januar. Vi håber på at høre meget mere fra den lovende artist det kommende år.

Tags: