fbpx

Birdriot er stærkt præget af tidens sociale tendenser på ny elektronisk single

Foto: Gabriel LN

Birdriots nye track bringer ærlige og tidsrelevante emner op, såsom falske venskaber og følelsen af at blive udnyttet for andres succes.

Den Vancouver-baserede elektroniske producer og sangskriver Birdriot udkom i fredags med en ny lovende single, “Use Me”. Derek Machin – manden bag Birdriot – komplimenterer professionelt de tunge basgange med lyse fraseringer og klangfulde synths, på det knap tre minutter lange track, og lader os med den ørehængende akkordgang drage perspektiv til The Weeknd’s melankolske hits. Om “Use Me” fortæller Birdriot selv:

Teksten adresserer mennesker, som brugte min tid og energi til at sætte dem selv i bedre lys og booste deres eget ego. (…) At producere sangen var en følelsespræget oplevelse, men jeg fandt det også meget inspirerende.

Genren er en fusion mellem indie- future- og electropop, krydret med en næsten doven vokal, der bærer præg af “mumble rap”, uden at miste sit skarpe budskab. Birdriot har – udover en række singler – produceret tre EP’er og to albums siden sin debut i 2015, og det er tydeligt, at tempoet nu er langt mere tilbagelænet, mens tonen er blevet mere melankolsk siden dengang. Birdriot er altså en voksende spire indenfor sin genre, hvis ikke allerede veletableret.

Giv singlen et lyt her:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com