10 jan Dusin om duokonstellationen: »Det er forskelligheden, som er vores force«

Foto: Marie Oleinik

Vi har mødt Dusin midt i albumpolerings-processen til en snak om musikken, idéen om succes og duokonstellationens fordele og ulemper. 

Den dansksprogede duo Dusin har udgivet musik siden 2017, hvor de debuterede med singlen “Frisk Igen”. Siden da har nummeret fået over 200.000 afspilninger på Spotify, og gruppemedlemmerne Mads Vadsager og Jesper Boesgaard har føjet 3 EP’er til deres musikalske repertoire – og har et album lige på trapperne.

Jeg mødes med Dusin på Københavns Universitet på Amager, hvor Mads studerer, og her slår vi os ned i en afsides sofagruppe. I oktober måned udsendte singlen “Sommerfugl”, som en fortsættelse af duoens elektropoppede nordiske stil. Jesper fortæller: 

– Det er en sang, som handler om en slags forelskelse – det kan være i en fiktiv person, du har læst om i en bog, en roman eller en person i en film, som du har forgudet lidt. Det er lidt det her med den kærlighed, som aldrig rigtigt kan lade sig gøre. 

Den romantiske popsang kommer til live i en visuel fortælling om et dysfunktionelt par og deres op- og nedture. Han uddyber og forklarer, at da de skulle brainstorme til musikvideoen, var det ikke altafgørende, at det skulle være en ting i forhold til teksten. 

– Vi havde nogle nøgleord eller idéer. Vi kunne godt tænke os, at det skulle være lidt efterår, og det skulle være et lidt white-trash kærlighedsforhold, som var mega turbulent.

»Mads kan alt det, jeg ikke kan, og jeg kan alt det, Mads ikke kan«

Mads og Jesper mødtes tilbage i 2015 til en co-writing session i forbindelse med Bandakademiets Music Maker Camp, og på trods af, at det ikke var noget, de tænkte så meget over med det samme, faldt deres forskelligheder hurtigt i hak. Jesper siger:

– Det er netop fordi, vi er så forskellige, at jeg tror, det fungerer så godt. Fordi Mads er meget teoretisk- mens jeg er mere intuitiv i min måde at lave musik på, og det tror jeg bare hurtigt, vi fandt ud af til den session – at Mads kan alt det jeg ikke kan, og jeg kan alt det Mads ikke kan. Det er forskelligheden, som er vores force.

Snart efter musik-workshoppen, var Dusin en realitet. Da jeg spørger ind til navnet, svarer Mads tøvende, at det jo egentlig bare var et ord de kunne lide – og i stedet for at finde på en historie, har de bare valgt at stå ved det. Jeg spørger dem, om der var nogen andre navne, der var oppe at vende, og Jesper siger: »Der var rigtig mange – både gode og dårlige.« Mads griner lidt og tilføjer: »Dem tror jeg, vi holder for os selv.« Jesper fortsætter: »Vi er bedre til at lave sange end at finde på bandnavne.« 

Lyden i duoens repertoire har udviklet sig en del i takt med, at drengene er blevet ældre. Mads uddyber: 

– Jeg tror, vi har eksperimenteret meget – man kan sige, at vi startede ud med noget rimelig blødt, tilbagelænet pop, og så prøvede vi nogle lidt mere dystre produktioner af, og nu er vi måske et sted midt imellem, hvor vi gerne vil begge ting. Vi vil både gerne lave noget meget poppet, men vi kan også godt lide at proppe nogle lidt mærkelige elementer ind i det.

Han fortsætter:

– Jeg tror hele tiden det har været idéen, at vi skulle prøve nogle forskellige ting af, og at vi ikke ville låse os for meget fast i en bestemt lyd.  

Inspirationen til musikken kommer hovedsageligt fra hinanden – fordi vi er forskellige, kan vi kigge indad og lære utroligt meget af selve projektet, forklarer Mads og siger desuden følgende om musikalske inspirationer. 

– Jeg tror tit, at det kan være nogle af de ting, der ligger langt væk fra vores eget musik, som man faktisk bliver mest inspireret af. Det, som på en eller anden måde, vælter én bagover. Og det kan seriøst være alt, man kan tage en lille snert af og proppe ind i sit popunivers, og så kan det lyde som noget helt nyt. 

Dusin som en integreret del af venskabet: »I stedet for at sidde og spille FIFA, laver vi musik«

En rød tråd, der bliver mere og mere markant som samtalen skrider frem, er hvordan Dusins forskellige evner og talenter skaber og giver lyd til projektet. Alligevel virker det ikke på drengene, som om at deres kreative forskelligheder bliver et problem i kreationen af ny musik. Jesper uddyber: 

– Jeg tror, vi er gode til – i hvert fald at høre hinanden ud, men der er også plads til, at vi er uenige engang imellem. Og enten siger den ene “fuck det, så meget betyder det heller ikke for mig,” eller også indgår man et kompromis. 

Mads forklarer, at han har svært ved at arbejde på en sang, som kun Jesper kan lide – så, hvis de er meget uenige, er de nødt til at finde et kompromis. Han fortsætter:

– Det er lidt mere de små ting, hvor jeg kan sige ”fuck det, videre”. Hvor hvis jeg virkelig ikke føler det, så kan jeg ikke arbejde på det. Og så er vi nødt til at gøre et eller andet, hvis det skal laves færdigt. Men det er meget sjældent, at det sker – trods alt.

Jesper svarer:

– Men også lige i forhold til uenigheder og store egoer og sådan noget, der tror jeg at duokonstellationen er den mest oplagte og velfungerende i forhold til, at to personer og to personers holdninger er til at administrere. 

Jeg spørger ind til, om der er plads til at være venner ved siden af musikken og eventuelle kreative uenigheder,  og Mads svarer: 

– Ja heldigvis. Man bruger rigtig meget af sin tid på at lave musik, og jeg tror også, at det bliver en integreret del af ens venskab. Det er ikke sådan, at vi skiller det ad – nu er vi på arbejde, og nu er vi venner. Det er jo det, vi laver i kraft af vores venskab – altså i stedet for at sidde og spille FIFA, laver vi musik. 

Jesper griner lidt: 

– Det er nok meget godt, at vi laver musik og ikke spiller FIFA. Det er du fandme dårlig til.

Taiwanturné og de uopnåelige mål 

Jeg spørger ind til drengenes idé om succes, og Mads svarer, at de er blevet enige om, at det ville blive meget drænende, hvis man gør det alt for håndgribeligt:

– Det er en snak, vi har haft meget med hinanden – hvor defineret skal det være? Fordi man kan godt sige ”når vi opnår ditten eller datten,” men hvad så når vi har oplevet det, skal vi så bare sige, at det er slut? Det er noget med at sætte sig nogle mål, som man aldrig rigtig opnår, men som man altid kan jagte – i stedet for at det kommer til at handle om milepæle. 

Han fortsætter og fortæller, at de prøver at have nogle lidt mere overordnede idéer om, at det skal være noget, som de kan være stolte over og selv ville synes var fedt, hvis nogle andre gjorde:

– Og at vi skal sidde – når vi bliver gamle – ude på en altan med et glas rødvin og sige, at “det var fandme en fed karriere, vi havde”. 

Drengene tilføjer, at hvis de alligevel havde et sted, de kunne drømme om at optræde, ville det være Taiwan. Ved udgivelsen af “Frisk Igen” på SoundCloud, fik Dusin nemlig en gruppe asiatiske fans, som lavede dansevideoer til nummeret. Jesper uddyber: 

– Det var sådan et helt dansehold fra Taiwan, der sendte os en video, hvor de dansede til ”Frisk Igen”. Så siden da har vi tænkt, at det kunne være grineren at tage til Taiwan og spille. Men nu er jeg faktisk halv svensk – så jeg gad også godt at spille i Sverige. Det må jeg da sige. Det kunne være fedt.

Mads tilføjer:

– Ja, det har vi også snakket om. Det er nok også mere realistisk end Taiwan. 

Imens bliver Dusin dog i Danmark, hvor de er i fuld gang med at arbejde på at færdiggøre deres næste album, der udkommer den 31. januar. Indtil da kan du lytte til deres spritnye single “Alt Om Os” lige her: