fbpx

Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 51

Foto: Morten Vestergaard // Ivan Boll

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til såvel en festlig weekend som til en hyggelig dag på sofaen. Om du er Atlanta-trap, dansk folk, kompromisløs pop eller elektronisk danse-musik vil der forhåbentligt være noget at hente i vores anbefalinger.

Morten VestergaardOne Moment

One Moment er Morten Vestergaards debut-EP. Sammen med sine musikalske venner har han skabt en varm og frisk singer/songwriter-EP. Folkede numre med vokalharmonier, traditionel jazz instrumentation, og elektrisk guitar er at finde på denne dejlige udgivelse.

Laleh – Postcards

Laleh står ikke kun bag sin egen musik, hun er også etableret sangskriver og producer for andre. Svenskeren har skrevet for Shawn Mendes, Adam Lambert, Tori Kelly, Demi Lovato, og Elle Goulding, og flere endnu. Hun har spillet udsolgte arenaer og skrevet historie, da hun er den første kvinde til at vinde en Grammis for Producer of the year i 2005 – den vandt hun igen i 2016, sammen med Pop of the year-prisen. I 2014 flyttede Laleh til Los Angeles, hvor hun nu bor. Hun er en ukonventionel og kompromisløs artist, og nu ude med Postcards.

Steve Void – The Seed EP

Stef van Vugt blev født i Holland, og startede med at lave musik som 15-årig. Sidenhen begyndte han at bruge tid på at dyrke og lave dance-musik under det lidt mere international-venlige navn Steve Void. Void lavede et cover af The Weeknds “Can’t Feel My Face”, der fik over ni millioner streams på Soundcloud alene på den første måned. Nu er han ude med den fire-numre lange The Seed EP.

Gucci Mane – East Atlanta Santa 3

Atlanta-rapperen Gucci Mane er en trap-pioner. Han udgav en række album og mixtapes, før han fik en fængselsdom, der vendte op og ned på hans fortælling. Han er et genre-ikon, og nu er han ude med endnu et album. På East Atlanta Santa 3 indeholder både trappede julenumre, moodbooster-tracket “Mr. Wop”, og reggaetoner på “Drummer” feat Kranium.

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com