06 dec Ugens Uimodståelige // Uge 49
Foto: PR
UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af godterne herunder.
Tobias Rahim – “Op A Væggen”
Tobias Rahim har for alvor toppet på den danske musikscene den seneste tid. Han har været P3s uundgåelige for sine to store hits “Verden Vælter” og “Costa Del”. Hans sydlige R&B- og rap-lyd, hans karakteristiske og særprægede sangstil og sans for ørehængende melodier og opfindsomme tekster, har netop gjort at han er på vej til tops indenfor dansk rap, og succesen ser ikke ud til at bremse. Idag er han ude med et aldeles festligt nummer “Op A Væggen”, der skriger på uhæmmet dans på et tætpakket dansegulv.
Tame Impala – “Posthumous Forgiveness”
Kevin Parker, skaberen af Tame Impala rører igen på sig med anden singleteaser “Posthumous Forgiveness” til det længeventede album Slow Rush, som ser dagens lys den 14. februar – noget vi her på redaktionen er svært forventningsfulde omkring. “Posthumous Forgiveness” er frem for de mere kommercielt poppede singler “Borderline” og “Patience”, som udkom tidligere på året, en mere Tame Impalaisk sang. Den rummer den mere gennemgående elektroniske og synthpoppede vibe, (dog med en lækker westernagtig guitar og gentagende trommespil gennem hele sangen) og de eksperimenterende og mangeartede elementer, der kendetegner den multiinstrumentalistiske Kevin Parker. Og så er sangen til og med to sange i én. Godt og vel 4 minutter inde i sangen skifter melodi, vibe og hele sceneriet meget vitalt. Fra at være meget syret, melodisk og en del optempo, bliver det mere drømmeagtigt, blødt og organisk med Parkers karakteristiske og lette vokal som hovedfokus.
Kali Uchis – “Solita”
Den fremadstormende R&B og neo-soulede sangerinde Kali Uchis, har for alvor fået sit indtog på musikscenen. Fra det sukkersøde album Por Vida (2015) til det anmelderoste Isolation (2018) og de store samarbejder med for eksempelvis Tyler The, Creator, Daniel Caesar, Jorja Smith og Gorillaz, er det gået stærkt for den charmerende kvinde, der opvoksede mellem Colombia og Amerika. I onsdags udkom hun med den spansksprogede sang, “Lolita”, som er en en lækker latinpoppet/reggae sang, der giver en lyst til at give den gas på dansegulvet til de uimodståeligt dejlige, lettere melankolske og sensuelle toner fra den yderst kreative sangerinde. Hendes stemme er som den lækreste bløde smør, som virker legende let for hende at fremtrylle, og som er yderst svær at modstå.
Ellers tilføjet:
Ella Isaacson – “Naked”
Camilla Cabello – “Should’ve Said It”
Harry Styles – “Adore You”
French Montana, Swae Lee, Chris Brown – “Out Of Your Mind”
Grace Carter – “Amnesia”
XXXTENTACION, blink-182 – “IT’S ALL FADING TO BLACK”
Tate Mcrae – “stupid”
FABER – “Sårbar”
SASSY 009, Clairo – “Lara”
Theophilus London – “Cuba”
Kakkmaddafakka – “Baby”
Joggebukse – “Sunboy”
SOFIA – “I Don’t Want To Loose A Friend”
Holy Fuck, Nicholas Allbrook – “Free Gloss”
of Montreal – “Polyaneurism”