The Great Escape har afsløret headlineren til 2020s Spotlight Show

Foto: Aitch // PR

Brighton-Festivalen The Great Escape har annonceret headlineren til deres Spotlight Show – den blot 19-årige Manchester-rapper Aitch.

Manchesters egen Aitch har haft et glimrende 2019. Han udgav albummet AitchH2O, optrådte på The Great Escape Festival og har arbejdet med, performet med og fået støtte fra navne som Bugzy Malone, Wiley, Stormzy og Ed Sheeran. Den independent rapper og sangskriver startede med at freestyle med en gruppe venner i skolegården, men hans vilde flows og lyrik har hurtigt ført ham højt op på den britiske scene. Hans “Straight Rhymez” freestyle blev med over fem millioner views på blot fem måneder skelsættende for hans karriere.

The Great Escape går ned den 13. – 16. maj 2020 i Brighton, og Spotlight Showet med Aitch, som headliner finder sted den 16. maj. Varm op til festivalen, eller weekenden med hans banebrydende freestyle her:

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com