J.I.D – Pumpehuset

Foto: PR
Venue: Pumpehuset
Dato: Tirsdag den 17. december 2019

Med en imponerende præcision leverede J.I.D tirsdag aften trap i verdensklasse, der på bedste vis illustrerer rapperens alsidighed og evne til at opbygge et kaoslignende energiniveau, men samtidig opretholde den røde tråd hele vejen igennem.

[rwp_box id=”0″]

Da Atlanta-rapperen J.I.D for halvandet år siden gæstede Loppen, var godt 100 mennesker tilstede. Der var dengang ingen tvivl om, at det lovende Dreamville-talent med sin kombination af ekstrem kompleks teknik og ørehængende numre hurtigt ville markere sig i det ellers overmættede trap-landskab. Da han denne gang kom forbi et udsolgt Pumpehuset med to albumudgivelser i bagagen, blev påstanden straks bekræftet.

Allerede under opvarmningsartisterne sprudlede det med energi, og der gik ikke længe, før den første moshpit blev dannet – de tårnhøje forventninger til J.I.D var slået fast. Allerede fra start viste rapperen en gennemslående selvtillid, da han nærmest anonymt kom gående ind på scenen og først påbegyndte musikken efter en kort introduktion; dette var hans show, og publikum var lige med det samme godt på vej ned i rapperens hule hånd. 

Da tonerne til det mesterlige track “LAUDER” indledningsvist fyldte Pumpehuset, og gæsterne ivrigt forsøgte at rappe med på de hurtige vers, glippede filmen dog kortvarigt. Dels grundet J.I.Ds hæse stemme, der til slut ikke kunne holde trit med det ellers imponerende tempo, men samtidig på grund af den energiske stemning fra opvarmningssættet, der hurtigt mistede pusten under dette forholdsvis statiske track.

Inden længe stod det dog klart, at J.I.D havde gang i en form for energi-narrativ. Langsomt (men sikkert!) akkumulerede rapperen et underliggende energiniveau, der buldrede op til overfladen på de efterfølgende tracks “EdEddnEddy” og “Meditate”, hvor publikum langt om længe formåede at røre lidt på sig, samtidig med at J.I.D mestrede sit hurtige flow uden mangler. Denne velovervejede spændingsopbygning cementerede sig ydermere ved “Slick Talk”, der med et ‘beat-switch’ midtvejs gik fra hårdtslående trap til 90’er boom-bap; og det virkede. Ikke nok med, at rapperen havde nok kontrol over gæsterne til at eksekvere dette stilskifte succesfuldt, markerede musikken sig samtidig som særdeles versatil og tidløs i salen. Sidstnævnte kom især til udtryk i publikummets profil, der strakte sig fra folkeskoleelever til en håndfuld gæster godt oppe i trediverne. Ikke desto mindre formåede J.I.D at indkapsle denne brede demografi til et fælles motiv om absolut kaos i settets senere numre.

Festen eleverede sig til et nyt niveau under aftenens højdepunkt “Westbrook”, hvor Pumpehuset for alvor skulle rives midt over i et virvar af moshpits til et omkvæd i bedste A$AP Ferg-stil. Alt imens J.I.D fortsat bevarede sit overskudsagtige udtryk og spyttede faretruende hurtige rim uden så meget som at blinke. Efterfulgt af numre som “Workin Out” og “Just Da Other Day” fik publikum i selskab med bløde R&B-lignende toner mulighed for at få vejret, inden slutningssekvensen skulle slukke tørsten på selv de mest ‘rowdy’, kaos-hungrende koncertgængere. I form af “NEVER”, “Wells Fargo”, “Off Deez” og “151 Rum” markerede J.I.D aftenens klimaks ved at presse de sidste sveddråber ud af publikum, der for længst havde overgivet sig til rapperens kommandoer i forbløffelse over det ekstremt høje niveau og overskud.

På trods af en halvsløv start formåede J.I.D således at lægge Pumpehuset ned med sin veleksekverede alsidighed, hvor al indhold var bundet sammen af en rød tråd, der på succesfuld vis definerede stemningen og medførte, at ingen elementer føltes malplacerede. Det skal derpå pointeres, at settets stigende spænding til forveksling minder om den generelle Hollywood-tematik på rapperens seneste udgivelse “DiCaprio 2”, og det overrasker næppe, at J.I.D har tænkt over hver enkel detalje i denne vellykkede aften. Der var ikke blot tale om en tilbagevenden til Danmark, men rettere en generobring, der rettidigt præsenterer J.I.D som den alsidige rapper, han er – nu med kommerciel succes.

Tags:
,
Christoffer Bechsgaard
Christofferbechsgaard@bandsoftomorrow.com