10 dec Ida Laurberg udsender foruroligende musikvideo til “My Chemistry”
Foto: PR
Vi havde for kort tid siden Ida Laurberg som vores Ugens Upcoming. Nu er sangerinden ude med en musikvideo til sin nyeste single “My Chemistry”.
»[…] jeg har da klart en tendens til at lave musik som er mere melankolsk og mørkt.« Sådan skrev Ida Laurberg i vores Ugens Upcoming for et par uger siden, og det er da også det, som singlen “My Chemistry” reflekterer. Sangerinden har nævnt, at nummeret er hendes mest personlige og ærlige udgivelse indtil videre, og hun har nu sluppet en opsigtsvækkende tilhørende musikvideo.
I musikvideoen ses Laurberg i undertøj og en lille top – afklædt og hudløst ærlig, og alt imens lyrikken fra “My Chemistry” materialiseres, udfoldes hendes desperation og indlevelse sig. De pludselige, elektriske og voldsomme overgange portrætterer fint sangens tematik, og seeren efterlades med en følelse af ængstelig foruroligelse.
Se videoen her: