06 dec Björk – Royal Arena

Foto: fra koncert i London d. 19 november 2019 // Santiago Felipe
Venue: Royal Arena 
Dato: Torsdag den 5. December 2019

Unikummet Björk formede et intenst, pompøst og overdådigt kunstværk af en koncert, som er noget, man ikke oplever andetsteds end hos den alsidige og udforskende sangerinde med hendes utopiske og særprægede univers.

[rwp_box id=”0″]

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er ærkefan af Björk – sammenlignet med de mange andre, der i går dukkede forventningsfulde op til lejligheden. Udover at være opkaldt efter artisten, altid beundret hendes modige valg, visuelle udtryk og generelt særprægede univers og så selvfølgelig lyttet til de største hits, er jeg ellers ikke den store Björk-fanatiker. Men ikke desto mindre var dette en mindeværdig aften, som jeg sent vil glemme.

Allerede fra start var der lagt op til en magisk oplevelse. I baggrunden spillede der frodige fugle/dyre-lyde, som også er at finde på albummet Utopia, og scenen var overtrukket af et smukt tæppe med blomster på. Men det var kort sagt umuligt at forestille sig, hvad der ville komme til at udspille sig den næste halvanden time.

Aftenen startede ud med islandsk folkesang fra et kor iklædt smukke islandske folkedragter dirigeret af en humoristisk kvinde, der på et tidspunkt fik en svingom med en fra publikum. Et publikum der i øvrigt (til min store overraskelse) alle havde siddepladser. Dog opfordrede Björk alle til at komme og danse med hende i slutningen af koncerten: “come dance with me” blev der råbt fra artisten, hvorefter det siddende publikum ihærdigt stormede frem mod scenen. Dette var en fin beslutning fra sangerinden, som gjorde, at den klassiske tilskuer/performer-oplevelse blev forvandlet til en mere intim samhørighed.

Efter en lidt langtrukken opstart, hvor man godt kunne have undværet en enkelt eller to korsange, kom hovedpersonen endelig på scenen. Det var fra start som at træde ind i en magisk fantasiverden, hvor smukke blomsteranimationer, finurlige tentakler, eksplosioner af neonfarver med mere blev præsenteret.

Björk var iklædt en hvid kjole med guldudsmykninger, høje guld plateausko og den vildeste guld hovedbeklædning. Scenetæppet blev trukket fra, og så gik forestillingen ellers for alvor i gang. Det var fra start ikke en almindelig koncert, men mere en slags teaterforestilling med mangeartede og mærkværdige akter dog med en rød tråd igennem det hele.

En af de første sange var den dystopisk og smukke “The Gate”. Lyrikken – “If you care for me I’ll care for you” – blev leveret på smukkeste vis, og jeg blev gang på gang mundlam over Björks fyldige og omskiftelige stemme. Et af højdepunkter for mig, var da hun spillede en akustisk version af “Venus as a boy” (mit absolut favoritnummer). Jeg var derfor helt oppe at køre over at få mit ønske opfyldt, og det var jeg tydeligvis ikke den eneste, der var. Folk piftede og hujede, da Björk på smukkeste vis fremførte linjerne “He’s venus, venus as a Boy” – alt imens en fløjtenist akkompagnerede. Under hele forestillingen var fløjtearrangementerne et gennemgående element, der blev udforsket på utallige måder. De kvindelige fløjtespillere svævede rundt på scenen som små væsener iført de fineste glimtende dragter.

Jeg var kort sagt tryllebundet fra start til slut af den syrede og markant anderledes koncertoplevelse. Der var næsten aldrig et kedeligt øjeblik grundet de mange tempi – såvel som sceneshowsskift. Dette var en oplevelse, der er meget svær at beskrive blot med ord og noget, jeg synes man bør opleve på egen hånd, før man rigtig forstår Björks liveunivers. Det var ikke kun en visuelt smuk oplevelse men også en komplet sanseoplevelse. Det var derfor meget passende, at man inden koncertstart blev bedt om ikke at filme og tage billeder og blev opfordret til at være i nuet med Björk.

Undervejs rullede en tekst henover scenetæppet som pointerede klimakrisen, og hvordan man er nødt til at forestille sig et ‘utopia’, nu hvor vi er igang med at ødelægge kloden. Et meget fint og sigende indslag. Derfor synes jeg måske også, det var en smule overflødigt, da Greta Thunberg i slutningen dukkede op på skærmen med en besked om klimakrisen.

Björk fik med sin kæmpe kreative persona og sin fine islandske accent både charmeret sig ind på publikum og blæst taget af Royal Arena. Sangerinden fremførte et komplet mindeværdigt, overvældende, overdådigt og smukt show med alt arrangeret ned til mindste detalje – dog stadig med plads til humor, dans og kærlighed. Det var en ud-af-kroppen-oplevelse, der sugede én ind i en anden dimension udgjort af Björks pompøse og unikke utopia.