Bands of Tomorrow Uncovers: mags

Foto: Juliet Skogen


Præsenteret i samarbejde med

Vi er stolte over at kunne annoncere det fjerde act, som skal spille til vores 2-dages festival på Loppen til januar.

I starten af december kunne vi løfte sløret for vores minifestival, der finder sted på Loppen den 24.- 25. januar. Med minusgrader udenfor kan du søge ind i varme og få forfrisket energi både fredag og lørdag aften, hvor du blandt andet kan opleve den spirende popkvartet Blæst, scandi-trap rapperen Orla Engstrøm og den folkede elektropop-kunstner Klaptrae.

Vi er glade for at kunne præsentere den fremadstormende popsangerinde mags, som fuldender lørdagens program til Bands of Tomorrow Uncovers.

Siden udgivelsen af sin debutsingle “you’re in his bed, i’m in his head” i begyndelsen af 2019 har stjerneskuddet mags haft fuld fart fremad. Hun har udgivet den personlige EP conversations i’ve had with myself efterfulgt af det festlige track “unpredictable” – og så har hun blandt andet spillet på SPOT Festival og GrimFest. 2020 tyder også på at blive et vildt år for mags, hvor hun indtil videre kan skrive Northside Festival på sin to do liste. Vi er derfor stolte af at kunne præsentere mags, som det sidste af navnene, der vil gå på scenen til Bands of Tomorrow Uncovers lørdag den 25. januar. At høre mags live er en oplevelse, man ikke vil misse. Varm op til koncerten med debutsinglen her:

Du kan købe endagsbilletter til de enkelte dage, som koster bare 70 kr., men der er selvfølgelig god grund til at sætte kryds i kalenderen begge dage. En partoutbillet koster 110 kr. og 90 kr. for studerende ved fremvisning af studiekort. Følg med på Bands of Tomorrows og Loppens Facebook, Instagram og hjemmeside samt facebookeventet, hvor de resterende kunstnere løbende vil blive annonceret.

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com