17 dec Den fremadstormende duo Soon spiller første headlinerkoncert
Foto: Warner Music / Marius Aaserud
Soon er stormet frem på den danske musikscene i dette år. Og nu er de klar til at spille deres første headlinerkoncert på Pumpehuset.
Den danske popduo Soon har haft et forrygende år. Siden vi opdagede dem her på redaktionen har de både udgivet deres første single med tilhørende musikvideo – “With You”, og i september udgav de deres debut-EP Red // Blue, hvor de blandt andet har lavet en feature med sangeren Wads.png fra den succesfulde duo Phlake. Soon gæstede da også scenen, da Phlake spillede koncert i Royal Arena den 9. november sammen med andre upcoming såvel som allerede velkendte gæsteartister.
Nu er de to musikere selv klar til selv at indtage en scene som hovednavn. Med sig som opvarming har de den soulede sangerinde Betty Bass og pop/elektrokometen Elliot – to kunstnere der begge har fyldt ret meget på den danske upcoming scene i den seneste tid. Soon selv laver lækre popsange fyldt med ærlighed og beretninger om det at være ung og de følelser, der hører med hertil. Der er både plads til dans og ømhed, når Soon giver den gas på en scene. Koncerten finder sted den 6. maj 2020, og du kan allerede købe billet nu. Det bliver helt sikkert både magisk, følelsespræget og ikke mindst mega festligt, så skynd dig at få fat i en billet til en (sikkert) uforglemmelig aften.
Læs også vores artikel over de 19 bedste opdagelser 2019, hvor vi har Soon med.