fbpx

Murray Matravers fra Easy Life: »Et godt album vil altid være så meget federe end at have en #1 single«

Foto: PR // Island Records

Easy Life stormer frem på den internationale musikscene med deres overbevisende live shows og tilbagelænede tilgang til det faktum, at verden er et fucked op sted. Lær et af årets mest interessante nye navne bedre at kende.

Det er kun for nyligt, at Murray Matravers følte sig inspireret nok til at begynde arbejdet med debutalbummet fra Easy Life – et af de mest hypede nye bands fra England. Sammen med trommeslager Oliver Cassidy, guitarist Lewis Berry, bassist og saxofonist Sam Hewitt og Jordan Birtles på keyboard og percussion blander Murray genrer som jazz, hiphop, soul og pop til en forfriskende ny lyd. Den er rastløs nok til at give dig en følelse af melankoli, og så fantastisk ambitiøs at den samtidigt giver dig fornyet håb for fremtiden. 

Leicester-kvintetten blev dannet i 2017, samme år som deres debutsingle “Pockets” gav dem en nærmest drømmeagtig start på karrieren. Sidste år signede de med toneangivende Island Records, i sommer indtog de Coachella, og mens disse ord bliver nedfældet, er de på en udsolgt UK-turné. At sige, at det går hurtigt for Easy Life er en underdrivelse af dimensioner. 

Jeg møder Murray og resten af bandet nogle få timer inden et show på den tyske branchefestival Reeperbahn. Der kører en fodboldkamp på fjernsynet i baggrunden, som får lydniveauet i gutternes backstage-lokale op i samme niveau som til lydprøven senere. De fløj ind fra London klokken fem om morgenen, og da Murray og jeg finder et spot lidt væk fra resten af bandet , begræder han nærmest, at han stod op klokken to i nat. TO! gentager han opgivende. Tidlige morgener er tydeligvis ikke hans yndlingsdel af turnélivet, men det hjælper at have sine fire gode venner med – Der er altid en eller anden, der er i godt humør, siger han mens en af gutterne råber ad TV’et på den anden side af væggen – Hvis det kun var mig, ville jeg nok være virkelig, virkelig ynkelig, griner han.

Jeg så første gang Easy Life live på dette års Great Escape Festival i Brighton – en af Murrays personlige favoritter. Jeg kan huske, at jeg for et øjeblik glemte alt om, at jeg var på en konference omgivet af branche-typer udrustet med faste håndtryk og industri-insights, for hold da op, Easy Life-fans ved, hvordan man fester. Måske de bare skal have nogle ting ud af systemet. Måske de har lært af deres nye yndlingsband, at man bliver nødt til at finde glæde i en verden af elendighed. Murray selv er dog også overrasket over hvor meget, publikum har festet til deres seneste koncerter.

Folk går amok til vores shows nu. Vi har mosh pits… folk mosher rent faktisk til vores musik! Vi spiller virkelig langsom, ‘mellow jazz shit’, og folk går amok, som om det er rock’n’roll. Det er så mærkeligt, siger han. Han havde aldrig forventet, at det var den effekt, deres musik ville have på folk, og han er heller ikke helt sikker på, hvordan han skal forholde sig til det. – På en måde vil jeg gerne bare have dem til at lytte, men unge har et behov for at gå amok. Vores fanbase er sådan 18 til 24-årige, som bare gerne vil være fucked up og miste kontrollen for en stund, så jeg tror, at de der mosh pits vil holde ved et stykke tid, griner han.

Det går ofte to veje, når man taler med musikere om, hvordan de endte med at have musikken som deres levevej. Du finder de dér, som vidste fra det sekund, de blev undfanget, at musikken var deres kald. Og så har du sådan en som Murray Matravers, som slet ikke tror på, at nogen reelt ved, hvad de vil i deres liv.

Min far sagde altid; ingen ved nogensinde, hvad de vil lave, de laver bare et eller andet, og jeg er sådan, ja far! Jeg hører dig. For jeg ved ikke, hvad jeg vil lave, jeg laver bare det her. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide det. Men det er mærkeligt, at man får et job og er sådan, det her er cool. Definerer det mig? Det håber jeg ikke… Det bliver dybt nu, siger han og smiler. 

Vores samtale udvikler sig hurtigt til en snak om, hvad folk fra vores barndom er endt med at lave. Det føles som en obligatorisk ‘midt-20’erne-refleksion’, som måske aldrig rigtig ender. – Nogle af de venner, jeg voksede op med, laver de mest åndssvage ting nu, og jeg er sådan, seriøst? Det er sådan ægte jobs, og de elsker det, og jeg elsker dem, så det er fedt. Men folk ender bare med at lave de mærkeligste ting, man aldrig havde drømt om. Jeg spiller musik, og det er mærkeligt, vores tour manager er en tour manager, og du arbejder med journalistik og presse, og det er også mærkeligt, siger han. Jeg nikker. 

»Musik generelt er bare fucking spændende lige nu«

Det er ikke fordi, Murray nogensinde følte sig sikker på, at han ville være musiker, men fordi det var sjovt at spille musik og fungerede som en form for eskapisme, at han endte i et band. Og bare fordi, man aldrig kan føle sig helt sikker på, hvad man vil lave, betyder det ikke, at man ikke kan være glad for det, man er endt med. På trods af løbende overvejelser virker Murray meget glad for at være endt som musiker, og han er glad for, at Easy Life er et band lige nu og her. Lige nu er nemlig et rigtig godt tidspunkt at være i musik på, siger han, før han graver ned i en dybere analyse af musikhistorien. 

Jeg tror, det er virkelig vigtigt at indse, at alt det musik, der bliver skabt nu, har en enorm historie forbundet til sig. Men jeg er helt bestemt inspireret af at være i live lige nu, siger han og tilføjer, at 60’erne, 70’erne og 80’erne var ‘sick’, ligesom 90’ernes hiphop og britpop var. Hele indie-bølgen var på en måde cool, siger han og konkluderer, at der imidlertid var en form for tørkeperiode mellem 2010 og 2015, hvor ting var ret ringe. Han laver en grimasse – Jeg kan lige så godt bare sige det, som det er.

Selvom Murray har lavet musik i mellem seks og syv år, har han aldrig følt sig så inspireret, som han gør lige nu, og det er blandt andet også takket være albumformatet, siger han. – På grund af Spotify og sådan noget bliver det (albummet, red.) negligeret, men når nogen mestrer det format, er det så fucking inspirerende. Jeg elsker det! Et godt album vil altid være så meget federe end at have en #1 single. 

Og at få en #1 single, forklarer han, kan godt føles som en på forhånd tabt kamp. – Der er måske 10 mennesker, som ved hvordan man skriver en popsang, som sidder i et rum og skriver en popsang. Det er det, du er oppe imod, og de vil ni ud af ti gange slå dig. Men at skrive et album med et koncept, som siger noget om noget eller om en periode i historien er så sindssygt, siger han og refererer til rapperen Daves Mercury Prize-nominerede sidste album som eksempel.

Ser man på det aktuelle musikklima – i UK i særdeleshed – er Murray oppe at køre over rigtig mange ting. Sydlondons sprudlende jazz-scene er en af dem med talenter som Yussef Dayes, Kamaal Williams og Ezra Collective. – Kender du Kamasi Washington? spørger han mig – Forestil dig ham, men fra Sydlondon, så kantet, så fedt! Der en hel subkultur med fantastisk jazz, der kommer fra London lige nu, konstaterer han. 

Men den eklektiske lyd af Easy Life afslører, at der er meget mere end bare én inspirationskilde i spil, og den aktuelle UK-hiphop-scene er også at takke for, at Murray langt om længe er klar til at begynde arbejdet på et album. – Jeg synes, at musik generelt bare er fucking spændende lige nu. Hvis du tændte for radioen for 10 år siden, var det lort. Hvis du tænder for radioen nu, er det bare virkelig interessante ting, man hører, siger han og vender tilbage til årets Mercury Prize-felt med – som han kalder dem – geniale artister som slowthai, Dave og Little Simz.

Det er derfor, jeg er så inspireret til at skrive albummet nu, og hvorfor jeg ikke har været det tidligere. Jeg har haft det sådan, fuck det, jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre ved det aktuelle klima. Men nu er jeg sådan, wow, musik er så interessant, og måden man kan lave musik på nu; man kan lave det på sin telefon, hvilket er sindssygt. Og Instagram får alle de små børn til at gå amok, alle er fucking deprimerede, og selvmordsraterne er tårnhøje. Der foregår så mange sindssyge ting både i verden og i musik. 

Selvom verden på mange punkter, som Murray også erfarer, er et rimelig fucked up sted at være, har han kæmpe optur over, hvor meget man som kunstner kan sige nu, sammenlignet med tidligere. Og han virker også glad for de nye krav og forventninger, det rejser til popmusikken. – Før kunne man skrive noget med en catchy melodi, men det gider folk ikke fucke med mere. Der er så meget god musik derude. Hvis du skriver en god popsang, er folk sådan, jaja, det er cool, men man bliver nødt til virkelig at sige noget.

Hemmeligheder

Murray holder sine kort tæt ind på kroppen, når det kommer til, hvad vi kan forvente os af debutalbummet, når han en dag har skrevet det færdigt. Han fortæller mig, at han har læst en masse, men vil ikke afsløre, hvad han har læst. Og når jeg spørger ham, hvilke koncepter, de har tænkt over, er hans svar: Det er hemmeligt! Du bliver nødt til at vente!

Men det kommer ikke til at blæse os bagover, siger han om konceptet. Det her er gruppens mulighed for at definere, hvad Easy Life er. – Og det er nok det meste, jeg kan sige lige nu, for det kan ændre sig hele tiden. Jeg er ikke unik i det her overhovedet, men jeg læser meget og ser på meget kunst for at inspirere musikken, og det ændrer altid mine idéer. 

Det er dog vigtigt for ham, at der er en eller anden form for koncept, selvom det koncept “bare” er at definere, hvad Easy Life er. Og Murray vil gerne både have konceptet og en form for kunstnerisk retning klar, før han begynder på skriveprocessen, og før de går i studiet. 

– Jeg har aldrig haft en følelse af, at jeg ville starte på albummet, men lige nu føler jeg, at jeg har et album inden i mig, som jeg nu skal forsøge at få ud. Men det skal virkelig give mening for folk. Det er en mærkelig tid at være i live. Alle udgiver bare singler på Spotify, men når man har et godt album, er det stadig lige så godt, som for 10 år siden. Et godt album er et godt album. Hvis du igen kigger på Mercury-nomineringerne i år, er det fænomenale, fantastiske stykker af kunst, og jeg vil være helt sikker på, at det samme gælder for vores album. 

Det sidste, Murray ønsker, er et debutalbum, der bare er en samling af sange, de har skrevet over de seneste fem år. Derfor vil han han skrive det hele inden for et begrænset tidsrum. – Jeg kommer til at sætte artworket fast inde i studiet til hver eneste session og sige, det her er artworket, så hvordan lyder det? Og det her er titlen på albummet, og det her er, hvad albummet handler om, og hvordan lyder det så? Og jeg føler, at hvis jeg gør det, så kommer det til at give mening. Og hvis det giver mening for mig, så kommer andre 100% også til at kunne forstå det, for jeg er virkelig dårlig til at forstå koncepter, siger han ærligt, inden han begynder at grine, og jeg stopper min optager.

Easy Life har senest udgivet de to singler “Nice Guys” og “Sangria (feat. Arlo Parks)”. De stammer begge fra mixtapet Junk Food, som lander til januar.