Nicklas Sahl – Store VEGA

Foto: Nikolaj Osorio
Venue: Store VEGA
Dato: Tirsdag den 10. december 2019

Nicklas Sahl i Store Vega var desværre en lidt flad pop-oplevelse, men det unge stjerneskud udviste stadig stort talent og masser af potentiale.

Forventningerne var høje, da Nicklas Sahl trådte på scenen med sit fire mand store band. Stjerneskuddet har efterhånden præget streamingtjenesternes charts og radioernes rotationslister i et godt stykke tid med det ene pop-hit efter det andet – og med sin clean vokal og lækre guitarspil er der også lagt i støbeskeen til, at han kan blive et meget stort popnavn på den danske musikscene.

Og det var da også med sine velkendte hits, at han tirsdag aften fik sat godt gang i Store VEGA. Åbningsnummeret “Devil On Your Shoulder” skabte en behageligt stemning i salen med sit country-klingende udtryk, og man kunne med det samme synge med på “If I Killed Your Night” og “Planets”. 

Der var umiddelbart enighed blandt publikum: Nicklas Sahl er et charmerende og vellidt talent. 
Det blev især bekræftet på “Unsolvable”, et endnu ikke udgivet nummer, hvor den dygtige singer/songwriter fik lov til at gøre det, han gør bedst. Han var alene på scenen med sin guitar og kunne derfor indfange publikum med sit nærvær og talent. Nummeret spiller på lækre finesser og velkomponerede fraser, og man blev præsenteret for det Nicklas Sahl-brand, man var kommet for.

Desværre var det lidt for sigende for koncerten generelt, at det nummer, der fungerede bedst, var uden band. Og det havde egentlig ikke noget med deres instrumentale evner at gøre, men var mere et udtryk for, at der slet ikke blev gjort nok ud af deres live-setup på scenen. Det meste af settet stod man med en følelse af, at der manglede noget – og det gjorde der måske også. I hvert fald var det ikke nok med et par guitarer, en bas og en trommeslager. 

Resultatet var et dynamisk fladt output, og man fik oplevelsen af at være til koncert med et poleret drenge-popband, hvor den mondæne instrumentation faktisk blev forstyrrende i lydbilledet. Havde der nu været et par strygere og noget mere synth kunne man have gjort meget mere ved det ellers velskrevne (omend lidt enslydende) feel-good pop-repertoire og nye materiale.

På “Four Walls” var der faktisk lagt op til netop den live-oplevelse, man gik og ventede på, med instrumental leg på nummerets melodi og fraser og med en kortvarig call/response-session. Desværre blev det ikke fulgt helt til dørs og Nicklas Sahl nåede dermed stadig ikke helt ud over scenekanten.

Først i settets sidste tredjedel skete der endelig noget. På “Cut Me Loose” blev support-aktet Drew (som i øvrigt performede en intim og charmerende opvarmning med masser af kant og charme) bragt på scenen til en duet. Det skabte lidt mere nærvær, som fortsatte under “Hero” og på det dansksprogede ekstranummer “Hvis Jeg Kunne Blive Som Dig”, hvor der sørme kom en dygtig, kvindelig cellist på scenen. Endelig lidt stryger som et velfungerende live-element – og så endda på et både dybfølt og rørende nummer, der bragte publikum og Nicklas tættere sammen.

Det kunne hele bandet høste frugten af på afslutningen – megahittet “New Eyes”. Selvom nummeret i sig selv er en sikker vinder, så var det stadig aftenens mest velfungerende live-præsentation med fuldt band, hvor der både gik fællessang og nostalgi-rock i den.