fbpx

Esmé inviterer dig ind i sin pastelfarvede drømmeverden på “Come with Me”

Foto: Georgia Moloney

Den australske singer/songwriter Esmé arbejder for tiden på sin debut-EP, der lander en gang i 2020. Et af numrene herfra er ude i dag, og det er drømmende smukt.

En tidligere version af Esmés “Come with Me” så dagens lys for hele to år siden. Dengang var sangen mere jazzet, hvor den nye version, der er produceret af tyske Amillian, læner sig mere op af elektro-soul.

“Come with Me” var faktisk min allerførste single. Jeg skrev og indspillede den hele på én dag, med min guitarist Sean Harlor, og planlagde aldrig at udgive den, indtil vi fik masteren tilbage fra Nick Herrera (Hiatus Kaiyote), fortæller Esmé.

Læs også  Soul-sangerinden Amalie Bryde imponerer med dobbelt udgivelse

“Come with Me” handler om at være fascineret og tiltrukket af nogen, og at spørge dem om at følge med sig på en ‘kom-hid’-måde. En dæmpet sensualitet er udforsket gennem nye nuancer, toner og teksturer på nummeret, og efter en efterårstur til New York, og hjælp fra producerne Royce Wood Junior (NAO, Jamie Woon), Twilie tone (Kanye West, Gorillaz) og Chris Penning, har det fået nyt liv.

Efter turen til Brooklyn, gav det mening at bringe “Come with Me” ind i familien med nye intime elektro-lyde og tungere beats. Vi brugte det samme vokal-track, og jeg arbejdede med Amillian, som bare forstod viben lige med det samme, og kunne indkapsle vokal-tracket med de smukke synth-strenge, roterende elektroniske lyde, de tunge Billie Eilish-agtige beats og ekko-vokaler. At høre det, føles som at svømme i en pastelfarvet drøm.

Esmé bygger videre på sin soniske og visuelle historie til sin debut-EP, der kommer i 2020.

Læs også  BATHSHEBA frigiver en video, der bekræfter nøjagtigt hvor cool hun er
Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com