13 nov Walthers Upcoming: Some Kind Of Liberty

Foto: Jacob Rasmussen

Sponsoreret af

Walthers Musikcafé har siden 2012 åbnet dørene for folket i Skanderborg og præsenteret nogle af Danmarks nyeste musiktalenter. I dette efterår tager kunstnere som Hjalmer, Aksglæde og FRISK LUFT blandt andet vejen forbi spillestedet. Allerede på torsdag byder Walthers på en gratis koncertaften med bandet Some Kind of Liberty, som vi har fået lov til at stille 10 spørgsmål

I morgen åbner Walthers dørene op for Plekter Tour, som byder på tre gratis koncerter blandt andet en med det københavnske rockband Some Kind of Liberty. Den rockende kvartet henter inspiration fra grunge-genren, hvilket kommer til udtryk igennem høje guitarriffs, tunge trommer, en pumpende bas og frem for alt en karakteristisk dyb vokal, der kunne være taget ligeud af Seattle-grunge scenen i 90’erne. Gruppen har eksisteret siden 2015, og er netop aktuel med deres selvbetitlede debutplade, som byder på energisk og frembrusende rock af bedste skuffe. Lær Some Kind of Liberty bedre at kende herunder.

Hvem er Some Kind Of Liberty?

Some Kind Of Liberty er en københavnsk grungerock-kvartet bestående af Frederik Parnam (vokal), Frej Visti (trommer), Johan Jensen (guitar) og Julius Lundbjerg (bas). Vi er 3/4 skolelærere og 1/4 bartender, 50% bonderøv og 50% Hellerup.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

Vi forsøger at blande 90’ernes grunge med 60’erne og 70’ernes rock ‘n’ roll. Eddie Vedder går ind på en bar. Igennem røgen ser han en smuk, ung Jimmy Page. Han går op til ham og siger: Skal du med på toilettet? Her blev drengebarnet, Some Kind Of Liberty, undfanget.

Hvordan startede I?

Bandet blev dannet af Frederik og Julius på opfordring af Frederiks ekskæreste. Hun havde længe punket Frederik for ikke at gøre noget med sin fantastiske stemme. En dag i gården på Zahles lærerseminarium smed hun Frederik og Julius op i et musiklokale, og kort tid efter inviterede vi Frej og Johan med. Det var lidt svært at lave støjende rockmusik kun med klaver og vokal. I starten var grundformen på mange af vores numre ret poppet, og så smed vi egentlig bare noget distortion på, og slog på kanten af bækkenerne. De fleste af de numre vi skrev i løbet af vores første år som band, er skrottet den dag i dag, men en del af teksterne og ideerne, og faktisk også et enkelt nummer, er med på vores debutalbum, der udkom 13. september i år.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

Vi skriver langt de fleste af vores numre i vores øvelokale, hvor vi jammer os frem til noget, vi alle er glade for. Nogle gange starter vi på helt bar bund, andre gange har Johan eller Julius et riff med. Det sker også, at Frederik har skrevet en tekst, og så arbejder vi med den stemning, der er i teksten.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Grungen har haft stor indflydelse på vores lyd. Bands som Alice In Chains, Pearl Jam, Nirvana, Soundgarden og Audioslave er bands vi alle sammen har dyrket. Led Zeppelin og Rival Sons er også bands vi henter meget inspiration fra. Vi synes det er ret fedt at blande det simple og introverte fra grungen med det mere ekstroverte og til tider ekvilibristiske fra den mere klassiske rock, hvad end det er 60’er-70’er koryfæerne eller et moderne take på det.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

Du vil med al sandsynlighed finde fire forskellige plader hjemme hos os, hver især. Vi lytter alle sammen til en masse forskellig musik, og vi er langt fra altid enige om, hvad der er godt og skidt. Lige nu tripper Julius helt vildt over Nine Inch Nails, og Frej har lige fået alle Saybias plader med posten. Vi mødes faktisk ret tit og hører plader sammen, og vi kan stort set altid blive enige om, at Rival Sons’ nyeste plade, Feral Roots, er værd lige at lytte igennem en ekstra gang.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

Vi udgav jo vores debutplade den 13. september i år, så lige nu handler det om at komme så meget ud at spille som muligt, men vi har svært ved kun at gå i øvelokalet for at øve vores numre igennem. Derfor lægger vi meget energi i at lave nogle live-sets, der giver vores publikum en fed oplevelse, hver gang. Der skal altid være en overraskelse til dem, der har hørt os før, og selvom vi synes vores plade er pisse fed, så må man aldrig gå hjem fra en koncert med os og tænke, at man lige så godt kunne have hørt den derhjemme.

Hvad er drømmen?

Vi drømmer om at spille koncerter i hele verden og skrive, og udgive endnu mere musik. Vi drømmer også om, at rocken forhåbentlig snart bliver en stor genre igen. I vores optik har rocken været en nichegenre de sidste 10 år i Danmark.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Det bliver vi aldrig enige om! Men…”Not for Me” er et nummer, vi er ret stolte af. Det startede faktisk som en klaverting, Julius skrev da han gik i gymnasiet for små 10 år siden. Han spillede det bare en gang i mellem når vi sad og sniksnakkede i øveren, og vi prøvede det også af et par gange, uden det store held. Det var først da vi fik fyret klaveret, at det rigtig begyndte at fungere. Vi har omarrangeret, skrevet nye melodier en masse gange og ikke mindst brugt de første 100 timer på bare at arbejde med dynamikken i nummeret, og det blev faktisk først helt færdigt, da vi gik i studiet for at indspille plade, hvor vores producer, Christian Heyman, fik os til at smide et ekstra omkvæd på til sidst. Der kunne vi bare mærke, at den var der, og så trykkede Christian på “record”.

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være?

Vore musikalske baggrunde er meget forskellige, så vi lander nok på en Long Island Iced Tea. En masse forskellige ting blandet sammen, der på papiret egentlig ikke fungerer sammen, men i praksis holder det 100!

Varm op til koncerten i morgen med sangen “Tie My Hands (To My Head)”