13 nov The Great Escape tilføjer endnu flere navne til plakaten
Foto: Jada // Petra Kleis
Med de 14 nye offentliggjorte navne byder festivalen på alt fra pop til grime, og fra indie til jazz – heriblandt også et enkelt dansk navn.
Når branchefestivalen The Great Escape Festival åbner dørene op i 2020, er der rigtig meget at se frem til – blandt andet har danske Jada fået en plads på plakaten. Det er ikke nogen hemmelighed, at den unge musiker efterhånden er et af de største navne på den danske popscene, og derfor bliver det spændene at opleve Jada, når hun indtager Brighton med sin pompøse pop til maj måned.
Et andet interessant navn blandt de netop offentliggjorte er engelske Velvet Negroni, der med sin grænsesprængende R&B blandt andet har varmet op for Bon Iver, og tilegnet sig producer-credits på Kid Cudi og Kanye West’s 2018-hit “Feel The Love”. Der er derfor lagt op til en intens koncert med et af de største nye stjerneskud.
Den australske popartist Evie Irie lægger også vejen forbi festivalen næste år. På debut-EP’en 5 Weeks in LA har den kun 16-årige Evie Irie skabt en forfriskende soul-inspireret lyd, som har kæmpe potentiale. Vi glæder os derfor til at opleve en af Sydneys mest frembrusende stjerner.
Udover disse tre navne er følgende artister også blevet offentliggjort:
JAY1
GoGo Penguin
Angelica Garcia
Baker Boy
Sinead O’Brien
Odunsi (The Engine)
Larry Pink The Human
Public Practice
BENEE
Phoebe Green
Aaron Smith