15 nov The Awesome Welles – River’s Edge

Foto: PR
Label: We are Suburban
Udgivelsesdato: Fredag den 15. november 2019

The Awesome Welles lyder, efter 5 års pause, præcis som sig selv – på både godt og ondt.

[rwp_box id=”0″]

Der er gået fem år siden The Awesome Welles udgav deres glimrende selvbetitlede debutalbum. Pladekontrakt, solide liveshows og en fremtid der så forbavsende lys ud. Det skulle dog gå anderledes. Grundet interne stridigheder og problemer med pladeselskabet forsvandt trioen mere eller mindre fra jordens overflade fra den ene dag til den anden, og jeg skal indrømme, at jeg allerede for længst havde afskrevet The Awesome Welles som et kort og spændende men også overstået kapitel. 

Ført an af forsanger og guitarist Adam Allens rå og følelsesladede vokal maler The Awesome Welles på River’s Edge et musikalsk maleri, der på én gang både er alarmerende og opløftende. Åbningsnummeret, “River’s Edge”, er et glimrende eksempel på, når bandets mørke og til tider disharmoniske lydbillede møder de mere livsbekræftende og ørehængende aspekter af deres karakteristiske lyd. 

Lyden på de efterfølgende numre er klassisk The Awesome Welles. Det er faktisk næsten som om, at bandet aldrig har været væk. At den mangeårige pause bare er ren indspilning. Det er på sin vis både enormt bekræftende og imponerende, at deres lyd stadig kan være så uspoleret og genkendelig, som den er. Men det er også på sin vis undervældende, at der øjensynligt er sket så lidt på de mange år. 

Det er stadig de samme ting, der fungerer på River’s Edge som det var på debutalbummet. Kontrasterne mellem de rå og buldrende passager, og de fængende og melodiøse omkvæd står på numre som “Oceans” og “Coming Home” knivskarpt. Sangskrivningen rummer ligeledes sjældent mere end højst nødvendigt, hvilket betyder at man hurtigt kan finde ind til sangens skelet – det essentielle og altafgørende for nummerets holdbarhed. 

“Kinder (Wish It Was)” og “Any Day Now” føles i højere grad som simple fyldnumre, der ikke besidder den dybde, som The Awesome Welles ellers allerede har slået fast, at de er i stand til at levere med enorm præcision. 

River’s Edge samler op, præcis hvor The Awesome Welles i sin tid så abrupt slap tøjlerne, men albummet er stadig ikke den storslåede og emotionelle oplevelse som forventet. Det er dog intet mindre end fantastisk, at høre trioen samlet igen – og lad os så krydse fingre for, at der ikke går lige så lang tid, før vi igen hører nyt fra dem.