08 nov Kira Skov – I nat blir vi gamle
Foto: Søren Solkjær
På sit fjerde soloalbum leverer Kira Skov melankolsk, poetisk poplyrik på højt niveau – desværre bliver ’I nat bliver vi gamle’ en rodet musikalsk oplevelse.
[rwp_box id=”0″]
“Hollywood”, der er titlen på albummets åbningsnummer, er det mindst interessante på Kira Skovs nye udgivelse. Heldigvis er dette nummer ikke repræsentativt for, hvad resten af albummet har at byde på. Nummeret, der egentlig starter fint ud med en Kira Skov, der både viser evner som poetisk sangskriver og eksperimenterende kunstner, ender som et stykke musik, der rodet og ufokuseret forsøger at blande både jazz, pop og elektronisk musik.
Albummet har heldigvis også andet at byde på. Dets højdepunkt er nummeret “En verden så urolig”, der egentlig har mange af de samme elementer som åbningsnummeret. Men hvor “Hollywood” manglede fokus, rammer Kira Skov her plet med et velafbalanceret nummer, der stadig har momenter af hendes trang til at skille sig ud.
På numrene “Du er meldt savnet” og “Sorgen sover” skifter Kira Skov retning og går fra det melankolske over til det dystre og mørke. Førstnævnte byder på albummets stærkeste sangtekst, der på smukkeste vis beskriver et både mørkt, melankolsk og poetisk univers. “Sorgen sover” er en smuk sang på to små vers og et omkvæd, der går igen. På dette nummer, der er albummets mørkeste, tages lytteren ind i endnu et unikt univers, der denne gang leger med skællet mellem liv og død, godt og ondt samt lys og mørke.
Kira Skov er en interessant sangskriver med meget på hjerte. Desværre viser hun med albummet I nat bliver vi gamle, at hun til tider er mere interesseret i at eksperimentere med musikalske effekter end at lade sit lyriske budskab komme ud. Indimellem rammer hun plet med kombinationen af det eksperimenterende og det poetiske. I de tilfælde, hvor hun rammer forbi, tager det førstnævnte desværre alt fokus, hvilket får de fede tekster til at drukne i overflødige effekter.
Tilsammen er albummet bestemt værd at give et lyt. Den har en samlet helhed, man som lytter får mest ud af ved at lukke alt andet ude, lytte til de smukke melodier og endnu smukkere tekster. Lader man sig hyle ud af den ved de til tider lidt malplacerede udsving, skal man blot have i tankerne, at albummet kommer tilbage på sporet.
I nat bliver vi gamle, der til tider er en rodet musikalsk oplevelse, har heldigvis flere lyspunkter end svagheder. Ser man bort fra svaghederne og giver sig hen til Kira Skovs melankolske lyd og poetiske lyrik, så giver man sig selv en god oplevelse med stof til eftertanke.
