Kamma gør krav på en stemme på debutsinglen “Yet Another Girl”

Foto: Lucas Berner

Kamma er et nyt navn på den danske musikscene. Bag hende finder man Signe Rønsov, som skriver sange om at være ung og følsom.

Bag aliasset Kamma finder man den talentfulde unge sanger og sangskriver Signe Rønsov. Hvor Rønsov er sensitiv og forsigtig, er Kamma melodramatisk og storladen. Kamma tør, hvor Rønsov tier.

Gennem Kammas musik dykker vi ned under overfladen i et stormfuldt hav af følelser og koncepter som sorg, ærlighed og skrøbelighed. Med balancerede kompositioner og hudløst ærlige tekster fortæller Kamma en historie om sin oplevelse af at være en ung og følsom kvinde.

Kamma har netop udgivet sin første single “Yet Another Girl”, som er en dyster og inderlig popoplevelse, der handler om jalousi og at miste kontakten til sine inderste relationer. Hun siger desuden:

– En følelse som jalousi er en følelse der kan vokse sig stor og skamfuld. Men endnu større kan skammen føles hos en ung kvinde, der kræver sine behov, følelser og sit begær anerkendt. For skammen over at kræve en stemme, er en følelse der har fulgt mig i mange år. Og denne stemme oplever jeg ofte er svær for mange kvinder at give plads til.

Lyt til “Yet Another Girl” herunder:

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com