01 nov HAIM viser hvor skabet skal stå på det nye nummer “Now I’m In It” med tilhørende musikvideo
Foto: Universal Music Group
Søstergruppen HAIM viser deres flair for musik, og beviser endnu engang at de alle er født med en gave indenfor det musikalske univers.
Igår udgav den californiske gruppe HAIM – bestående af de tre søstre Danielle Haim, Este Arielle Haim og Alama Haim – singlen “Now I’m In It.” Haim har siden deres første udgivelse fra 2012 skabt et stort navn for sig selv, med deres velskrevne og dansable popmelodier. Dette har de blandt andet bevist med numre som “The Wire”, “Falling”, “Want You Back” og “Warm”, hvoraf sidstnævnte er at finde på Charli XCXs seneste album Charli.
På “Now I’m In it” finder gruppen tilbage til deres upbeat og enormt fængende popunivers, der gør det umådeligt svært at forholde sig i ro. Det er ørehængende, velproduceret og lækkert! Alt hvad man har brug for, og kan håbe på fra den musikalske søstertrio. Sangen står i kontrast til nummeret “Summer Girl”, som udkom tidligere på året, og som måske ledte mange til at tro at HAIM bevægede sig i en mere rolig og tempiskiftende retning – men nej, på nummeret “Now I’m In It” beviser HAIM at de kan begge dele. Sammen med sangen udgiver HAIM også en musikvideo, der er fyldt af både frustration, energi, glæde og søstrenes karakteristiske gang på gader og stræder i (formodetligt) L.A., hvor de tre er bosat. Den viser hvordan hverdagen kan gå i selvsving, være sur og kedsommelig. Og hvordan man kan bryde ud af den, og at det er vigtigt at lave noget ud over det sædvanlige. En video der passer godt til teksten.
Lyt til det humørsprendende nummer med den fede muskvideo her: