03 nov Freddie Gibbs – Pumpehuset

Foto: Klara Løkke
Venue: Pumpehuset
Dato: Lørdag den 2. november 2019

Med nogle stærke udgivelser i bagagen, havde den rutinerede og stærke rapper Freddie Gibbs materiale til at sørge for en sublim aften. Med dedikerede fans og Gibbs egen ivrige rapflair, skabte han en stærk musikalsk oplevelse, selvom det tog noget tid før han var i topform.

[rwp_box id=”0″]

“I’ve gotta be honest with you Copenhagen, I’m really fucked up right now” var nogenlunde noget af det første den 37-årige rapper Freddie Gibbs sagde, da han stod på Pumpehusets scene. Der var en sitrende spænding i lokalet lige inden han skulle på, og rappe sine sange fra nogle af dette årtis bedste rapudgivelser: Piñata Beats fra 2014 og Bandana fra i år, bare for at nævne to albums, som han har lavede sammen med den ikoniske producer Madlib.

Hvis Freddie var ‘fucked up’, så ville det forklare hvorfor hans stemme virkede sløret i starten af koncerten. I de første fire sange, kunne man ikke høre, hvad det han rappede, da han ikke var tydelig nok i sin levering af teksterne. I stedet blev de mudret sammen, hvilket han tildels gjorde op for med sin energi på scenen. Det er en skam når Freddie Gibbs’ evner til at skrive tekster og dertil levere dem er så essentielle for, hvorfor han er elsket af hip-hop hoveder. Men efter at have rappet sig varm, holdte han sin stærke form igennem hele koncerten, og viste sin særlige klasse.

I en tid hvor meget af den helt populære rapmusik er domineret af skæve karakterer og traprappens mere simple tilgang (hvilket der ikke noget galt med), så er Freddie Gibbs et callback til rappere, hvor det tekstlige indhold er det vigtigste. Og til det meste af koncerten viste Gibbs, at når han får en mikrofon, så kan han kommandere et helt rum med sin musikalske karisma og evner. Efter næsten hver sang, kaldte og råbte publikum Freddies navn, og det var tydeligt at han var sulten efter, at vise Pumpehuset sine tekniske færdigheder. Der var en massiv respekt til Gibbs kunne man mærke. Hans markeringer i hæsblæsende hurtige trioliseringer var særligt imponerende, og fik altid en stærk respons fra publikum.

Gibs havde en fænomenal interaktion med crowdet, og der var en fantastisk energi i rummet under det meste af koncerten. Men det virkede til, at publikum gik lidt død til de sidste sange. Når Gibbs og hans Dj prøvede at få folk til at kaste deres hænder op i luften, så var der færre og færre, som adlød ordren. Til gengæld var Freddie Gibbs meget interesseret i at skabe en hårdkogt rap klinik, hvor sangen “Fake Names”, med sin fantastisk imponerende temposkift, og “Situations” var nogle af aftenens højdepunkter.

Jeg har ikke før oplevede en rapper kalde sin DJ dum eller ‘whack’ under en hel koncerten. Det var selvfølgelig gjort med et glimt i øjet. Det var sjovt og bizart at overvære, men Freddie Gibbs fik alligevel Pumpehuset til at råbe “Fuck You Ralph” til Dj’en, selvom han gjorde et godt stykke arbejde.

Alt i alt spillede Freddie Gibbs en energisk og imponerende rap koncert, hvor han lige skulle ind i varmen, for at ramme det niveau, som man håbede han kunne nå. Med stærke flows og dedikerede fans sørgede Gibbs for en god rapkoncert, hvor tekst og beats var i hovedsædet.