27 nov Camelo er ude med endnu et tabu-brydende nummer
Posted at 13:46h
in Nyheder
Foto: Warehouse Film
Danske Mike Wind bryder med kunstnernavnet Camelo tabuer i sine numre. Emner som ensomhed, isolation og at skille sig ud er at finde i Camelos tekster. Det blev vi for første gang gjort opmærksomme på gennem førstesinglen “Stereo Child”.
Til at vække numrene til livs har Wind fået hjælp fra Morten Søndergaard (Masasolo) og Sune Wagner (The Raveonettes og Psyched Up Janis), men han står selvsikkert bag temaerne og den sikre, rammende vokal.
På en musikalsk rejse til New York sidste år, følte han sig inspireret og alene, det resulterede i “Mello Man”. Nummeret handler om at føle sig isoleret, og det tankemylder der følger med. Hør det her: