21 nov Anna of the North: »I musik er der ikke et rigtigt eller forkert svar. Det er det vigtigste, jeg har lært ved at arbejde med så mange forskellige mennesker.«

Foto: PR

I oktober dette år udkom det andet studiealbum fra elektropop-artist Anna of the North med titlen ‘Dream Girl’.  Vi har taget en snak med sangerinden om interessen for musik, tilblivelsen af albummet, hendes turné og meget mere. Læs med her og bliv klogere på den charmerende skandinav. 

Siden Anna of the Norths (aka. Anna Lotterud) debutalbum Lovers (2017) udkom, er det gået stærkt for den norske sangerinde. Hun har både turneret med verdensberømte Anderson Paak, samarbejdet med internationale navne som Rejjie Snow, Tyler, The Creator og Snakehips. Så man kan vidst roligt sige, at succesen er en opadgående kurve for stjerneskuddet, der både har høstet enorm ros for Lovers, skabt sig en stor fanskare på nordisk- såvel som international grund. Desuden kan man opleve Anna of the North, når hun besøger Pumpehuset den 27. november, hvor hun uden tvivl vil synge danskerne i forgabelse. 

Artistens univers er sukkersødt tilsat en masse dansable, ørehængende popmelodier – samtidig med at det efterlader én i en af boble af glæde og anderkendelse med en følelse af at blive taget i hånden. De velproducerede beats går smukt hånd i hånd med Lotteruds fine, luftige og særprægede stemme. Alt dette gør Anna of the North til en bemærkelsesværdig kunstner.

En livsforandrende rejse

Jeg har fanget Anna midt i afviklingen af  hendes turné, hvor der selvfølgelig er meget, der skal holdes styr på og gå op i en højere enhed, men hun giver sig  alligevel tid til at snakke med mig om sin musik, turnéen og om det nye album Dream Girl. 

Anna forklarer, at hun altid har været interesseret i musik, og at det startede fra barnsben. Hun var dog i starten usikker på, om barndomsdrømmen ville blive til virkelighed. 

– Musikken har altid været en stor del af mig. Jeg kan huske, at min far, min bror og jeg havde et lille familie-band. Jeg sang selvfølgelig. Selvom jeg havde en drøm om at skrive musik og synge, troede jeg ikke, det ville kunne lade sig gøre. Jeg ville ikke være kendt, men bare gerne connecte med folk gennem musikken. Jeg troede ikke det var muligt og turde ikke at gøre noget ved det.

Anna snakker om, hvordan hun tog til Melbourne, mødte nogle inspirerende mennesker og fik mod til at sige sine drømme højt – og derved gav musikken lov til at udvikle sig.

– I Norge har vi jo Janteloven, hvor man ikke skal føle sig bedre end andre. Man skal ikke drømme for stort. Jeg tog til Melbourne, hvor alt var anderledes. Selvom folk ikke havde udgivet musik, var de stadig musikere. Og selvom folk, der skrev, ikke havde udgivet bøger, var de stadig forfattere. Folk var virkelig åbne omkring deres musik og deres drømme. Jeg tror, det var derfor, jeg også turde at være mere åben omkring mine drømme. Da jeg sagde det højt, begyndte det at gå i opfyldelse. 

I Melbourne mødte Anna sin daværende producer Brady Daniell-Smith, som hun blandt andet har lavet albummet Lovers med. På det nye album Dream Girl er hun gået sammen med en række andre producere, som har produceret hver deres numre på albummet, hvilket har givet albummet en ny og differentieret lyd. Vi snakker, om hvordan arbejdet med flere producere på Dream Girl har fungeret og ført til  forskelligheder i lyduniverset.  

– Alle de mennesker, jeg har arbejdet med, har givet og lært mig en masse. Som musiker er man meget skrøbelig. Det at skulle vise sine ideer til andre, kan være ret svært, men på samme tid bliver man også bedre af det. Det har selvfølgelig været hårdt at skrive med så mange forskellige – men jo flere folk, jo mere alsidighed kan man høre i musikken. Det har været sjovt at møde forskellige mennesker med forskellige holdninger og inputs til musikken. På albummet med Brady lyder hver enkelt sang måske mere ens. Man kan høre, at ‘Dream Girl’ er influeret af flere forskellige producere. Men ja, jeg elsker begge albums. Det har bare været to forskellige måder at arbejde på. I musik findes  der ikke et rigtigt eller forkert svar. Det er det vigtigste, jeg har lært ved at arbejde med så mange forskellige mennesker.

Det behøver ikke altid at være perfekt

Anna forklarer, at Lovers var et hjerteskærende ‘heart-break’-album. Hun siger, at mange mennesker taler om hendes musik som om, at den kun handler om kærlighed og breakups. »Det er også sandt,« siger sangerinden, »men samtidig handler det også om forholdet mellem venner og familie og forholdet til sig selv,« Anna pointerer også, at musikken handler om de forskellige følelser, man får, når man møder folk gennem livet. Det kan være en elsker, et familiemedlem, en ven eller en helt fjerde. Dream Girl handler mere om at komme videre og acceptere sig selv på trods af de fejl og mangler, man måtte have – at få det bedste ud af det, man har, selvom man måske ikke synes, at det er perfekt.

– Man skal acceptere, at livet ikke altid giver dig det, du vil have. Det er måske ikke perfekt, men det gør ikke noget, for jeg har fået det her liv, og nu får jeg det bedste ud af det. Jeg lægger mig ikke ned og dør, siger Anna og fortsætter: ‘Dream Girl’ handler om, at man skal acceptere, at man ikke altid kan få  det hele og være accepterende omkring det. Man kan have en følelse af at ville være i 100 procent kontrol og bare ville frem i livet med selvkontrollen og selvstændigheden i orden, men det er ikke altid, sådan det er, og det er der, jeg tror, at termen ‘Dream Girl’ kommer ind i billedet. Det handler ikke om at være perfekt, men at være perfekt for sig selv og acceptere de fejl, man har. Man skal acceptere, hvor man er og lade det tage sin tid. 

»Jeg tror, alle skal være mere åbne. Vi har alle talent.«

Anna finder inspiration i mange ting, kunstnere og indtryk i livet. »Frank Ocean er virkelig cool. Lil Halima er mega cool. Jeg elsker Joni Mitchells album Both Sides Now. Men jeg har ikke én bestemt sang, jeg kan komme i tanke om. I sidste ende sidder man med en følelse af, at man bare må skrive den her sang. Nogle gange  kommer det bare til én. Det kan komme fra alt og overalt,« beskriver sangerinden. 

Vi snakker om, hvilke shows Anna husker som særligt mindeværdige, og hvorfor det at spille musik giver hende energi og betyder så meget for hende, som det gør. Hvordan det har været helt vildt at komme fra Skandinavien med en oplevelse af at blive taget så godt imod andre steder i verden. Anna forklarer, at hendes amerikanske turné var fantastisk, og at hun ikke vidste, at hun havde en fanskare så stor i USA. Da hun kom dertil, var showene udsolgt. Der var lang køer bare for at se hende, og folk sang med på sangene. Anna glæder sig dog også rigtig meget til Europaturnén, og til at spille koncert i Danmark.

– Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det helt præcist er, men jeg har aldrig før hørt hele crowden synge hvert et ord i mine sange. Det føles som om, jeg har et specielt bånd til USA, fortæller Anna. 

– Jeg glæder mig også til at spille i Danmark. Jeg har ikke været der i 2 år, men jeg har nogle venner der. Jeg elsker Danmark. Oslo og København minder meget om hinanden på flere punkter. København er bare større og bedre, så jeg er meget spændt på koncerten i Danmark, siger Anna og griner. Det gør mig enormt glad, at folk bliver glade af at høre min musik, og at det betyder noget for dem og hjælper dem. Når jeg får en besked, hvor folk skriver, at min musik har hjulpet dem igennem nogle svære perioder – det er virkelig de ting, der betyder noget for mig, siger Anna og smågriner ydmygt. 

Anna udpeger “Leaning On Myself” som en af de sange, der står hende særligt nært, og hvorfor hun lige netop elsker at optræde live med den.

– “Leaning On Myself” er en af de mest specielle sange for mig på Dream Girl-albummet. Den er meget personlig. Den handler om, da jeg stod på en skillevej i mit liv og skulle tage nogle vigtige beslutninger. Jeg havde nogle mennesker i mit liv, som ikke nødvendigvis var specielt gode for mig, og som jeg var nødt til at skære ud af mit liv, selvom jeg ikke rigtig ville. Sangen handler i grove træk om at skulle ende noget, man ikke vil, men som man bliver nødt til, fordi det ikke er godt for én. Efterfølgende gik det op for mig: “det er det her jeg skal”. Det var som en ubevidst note til mig selv om, at jeg blev nødt til at handle. Jeg elsker også at spille den live. Den har en stærk power over sig. Jeg har det rigtig godt, hver gang jeg optræder med den.

Hvad kan man så forvente af Anna of the North koncerten på Pumpehuset i København den 27. november, spørger jeg sangerinden om, da jeg snakker med hende i slutnigen af Oktober.

– Jeg har ikke øvet showet endnu, så jeg er rigtig nervøs, men jeg er meget spændt på at spille. Især “Lonely Life” som er en af mine yndlings fra det nye album. Den har en fed vibe – jeg tror det bliver den nye “Leaning On Myself.” Jeg kan ikke vente med at spille de nye sange, for jeg føler, de har en anden energi over sig. 

Jeg kan ikke at holde min nysgerrighed tilbage, så jeg spørger nordmanden, hvordan  hun er kommet i kontakt med store internationale kunstnere som Rejjie Snow, Shakeships, Tyler, The Creator osv. 

– Det skete ret organisk. Jeg mødte Tyler til et show i Norge, og så holdt vi bare kontakten. Sådan har det lidt været med alle. Det er bare mennesker, der kan lide hinandens musik og respekterer hinanden og derfor gerne vil arbejde sammen. 

Til sidst giver Anna et råd med på vejen til dem, der selv måtte gå med en musikerdrøm i maven, og måske er for nervøse eller usikre til at springe ud i det.

– Jeg tror bare, man skal sige det højt. Det var det jeg gjorde. Og selvfølgelig vil der nok være folk, der  griner af dig, for at sige det, men det er bare fordi, de ikke selv tror på deres drømme, og er though nok til at gøre det. Jeg tror, alle skal være mere åbne. Vi har alle talent. Der er så mange, der går med et talent men ikke gør noget ved det. Man skal bare sige det højt og kæmpe for det. 

Hvis du stadig er nysgerrig på Anna og vil helt ind på livet af artisten og hendes sange, kan du også læse vores track by track med hende, hvor hver sang fra Dream Girl bliver gennemgået af artisten selv.