fbpx

LAKUR er ude med tegneserie-musikvideo til det dybe nummer “OD”

Foto: Kristian Grinderslev Nielsen

Lakur smed den 1. november endnu en single på gaden. “OD” hedder den – og nu er musikvideoen ude. Det er en minimalistisk animeret video, hvis stemning stemmer helt overens med nummerets. Det er grundlæggende en melankolsk stemning, der bærer præg af temaet bag.

“OD” er det mest personlige nummer fra den danske gruppe. Den handler om tæt venskab, hvor den ene part ryger ud i et stofmisbrug, og den anden står magtesløs tilbage. Nummeret udspringer fra en privat oplevelse bandet har haft med en fælles ven. LAKURs forsanger Kasper Vestergaard fortæller:

– Sangen skildrer frustrationen ved hjælpeløst at kunne se sin ven forsvinde længere ud i et misbrug og en dyb depression, og understreger samtidigt vigtigheden ved at færsøge at være der for sin ven. Man oplever at vennerne falder fra, fordi ingen ved hvordan man skal reagere, og håndtere det. De gav op! Men det gjorde han heldigvis ikke selv, og hans familie var ved ham hele vejen igennem, hvilket vi også var, selvom det var hårdt og vi var ved at miste ham til tider. Han er så langt nu i forløbet, at jeg kan se et lys for enden af tunnellen, og det tror jeg også, han selv kan nu.

På trods af den lidt triste stemning i nummeret, følger der også en “alt skal nok gå”-vibe med.

Se den symbol-fyldte musikvideo her:

Tags: