fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 47

Foto: Elliot // Petra Kleis

UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af godterne herunder.

Elliot – “i hope for rain”

“i hope for rain” er titlen på den nye single fra Elliot hvis borgerlige navn er Carl-Emil Lohmann. Den unge artists karriere tog fart, da han blev indehaver af hovedrollen i Det Ny Teaters opsætning af ”Billy Elliot the Musical” – heraf kunstnernavnet, Elliot. Sangeren har 200.000 følgere på Instagram, som har forelsket sig i den unge mands sangstemme.”i hope for rain” kommer i kølvandet på debut-EP’en, i don’t like to have fun, der udkom i sensommeren 2019. Og det var netop EP-udgivelsen, som førte til, at der pludselig hang en mørk sky over hovedet på Elliot, alt imens, livet ellers gav ham lyspunkter:

– Jeg skrev ’i hope for rain’ et par dage før jeg udgav min EP. Jeg gik rundt og følte et gigantisk pres. Men det var ikke et pres, jeg blev påduttet af mit label eller de mennesker, jeg er sammen med i min hverdag – men af mig selv. Det var en frygt for komme til at skuffe mine omgivelser og en følelse af, ikke at være god nok, og hvordan mine tanker ødelagde et ellers smukt og kæmpe stort øjeblik i mit liv” fortæller Elliot.

Beatet buldrer afsted som torden. Elliots androgyne stemme kryber helt ind under huden på én. Og selvom det emmer af melankolske underoner og ordspil, er Elliots alternative popunivers enormt fængende og medrivende. Perfekt til din fredag!

SASSY 009 – “Mk3”

Den hypermusikalske norske trio SASSY 009 der brød igennem med hits som “Are You leaving” og “Pretty Baby” har idag udgivet deres debutalbum Kill SASSY 009. Albummet rummer også de to forudgivne singler “Are You Still A Lover” og “Maybe In The Summer”. Gruppen markerede sig på Roskilde Festival 2018, hvor flere fik øjenene op for pigerne – En koncert som vi også anmeldte. Nordmændende laver (oftest) mørk elektronisk/house/techno-inspireret musik med fede tvists, der gør deres univers super unikt og spændende. Gruppen kan sammenlignes med deres landsfæller fra gruppen Smerz, der bevæger sig i nogle af de samme sfærer. På sangen “Mk3” viser SASSY 009 for alvor, at de laver musik, der er svær ikke at bevæge sig til og blive forført af.

Calby – “Burnout”

Så er der endelig nyt fra danske Calby. “Burnout” er anden single fra den omtalte og roste kunster. Artisten fik enorm succes med sin nostalgiske og varme debutsingle “The Everyday Bit”, som blev taget godt imod af danskerne og spillet i rotation på danske radiokanaler, der førte til at den blev P3s uundgåelige. Den nye single er mindst lige så varm, soulet og lækker i lyden, men dog lidt mere upbeat og lige i ånden til en festlig weekend eller dansen-rundt-i-køkkenet mens man laver mad.

Ellers tilføjet:

Stormzy, Ed Sheeran, Burna Boy – “Own It”
Tessa – “Fuck Dem Freestyle”
ALMA – “Bad News Baby”
Harry Styles – “Watermelon Sugar”
Mark Ronson, Anderson .Paak, Spies in Disguise – “Then There Were Two”
Alicia Keys – “Time Machine”
Maggie Rogers – “Love You For A Long Time”
Bette – “Mærker”
Oh Land – “Wishes”
Nana Jacobi – “Sneblind”
rosegold, Frankíe Rose – “Genie”
23HUNDRED, CarlloYABOY – “Breathe”
Nelson Can – “Madness”
Cherryade – “Feel Good”
Samuel D’Connery – “MDMA”
thirdcurl – “Ordinary Life”
Peggy Sue – “Validate Me”
Kiwi jr. – “Football Money”
Rigmor – “Vægtløs”
Nurse – “All I Need”
Kasper Bjørke – “Oceans of Time”
PARTYNEXTDOOR, Drake – “Loyal”

Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com