fbpx

FORPREMIERE: BÜNNI hylder den mislykkede kunstner på sin nye single

Foto: Thøger Kappel

“The Color Of The Moon” er det nyeste udspil fra sangskriver og multiinstrumentalist BÜNNI, der har et nyt album lige på trapperne.

Bag kunstnernavnet BÜNNI befinder den københavnske musiker Bünyamin Eroglu sig. Med et interessant tekstunivers og en glødende indie lyd skaber BÜNNI pophits med en lo-fi æstetik og med meget på hjerte. Dette kunne man for første gang høre på debutalbummet Permanent Vacation fra 2018, og senest på singlen “The Toll Of The Bell” fra oktober i år – som desuden var første smagsprøve på det kommende album. Nu har BÜNNI så igen løftet sløret for, hvad der er i vente, når han udgiver sit nye album A Better Future den 29. november.

På sin nye single “The Color Of The Moon” hyldes den mislykkede kunstner i et væld af bløde guitarakkorder og synthflader. Sammen med den tilhørende musikvideo reflekterer sangen på en humoristisk måde over den hårde realitet, man som kunstner kan støde ind i, når det ikke lige går som man havde håbet på. “The Color Of The Moon” er samtidig en tonesætter for det nye album, som Bünyamin Eroglu selv forklarer:

– Dette track var et af de første jeg skrev og indspillede til albummet, og det satte lidt tonen for resten af albummet.

Se musikvideoen herunder og dyk ned i BÜNNIs interessante univers.

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com