14 nov 16-årige Alfie Templeman bader i blå og orange i ny musikvideo til “Who I Am”
Foto: Blackksocks
Alfie Templeman har netop udgivet EP, og er nu ude med en ny farvefuld musikvideo til “Who I Am”.
Kun 16-årige Alfie Templeman er født ind i en musikalsk familie. Hans far samler ivrigt på guitarer og hans søster spiller klaver – og der gik derfor ikke lang tid, før den unge stjerne selv gav sig i kast med musikken. Den multiinstrumentale artist spiller både trommer, guitar, synger og, som om det ikke var nok, skriver han også sine egne sange.
Templeman har lige udgivet sin nye EP Don’t Go Wasting Time, som blandt andet byder på den salige “Who I Am” – med tilhørende musikvideo. Videoen er optaget og udviklet i samarbejde med Harvest Frost, og Templeman udtaler:
– At optage “Who I Am-musikvideoen” med MISCH (Harvey Frost) var mega spændende! Det er min mest energiske video nogensinde, og jeg gav mig virkelig fuldt ud under optagelserne – og det, synes jeg virkelig, har betalt sig.
Se den farverige video til “Who I Am” herunder: