fbpx

FORPREMIERE: Fugleflugten folder kontrasterne ud på deres nye single

Foto: Emil Sylvester Jakobsen

På fredag udgiver Fugleflugten deres nye single “Vind I Håret”, men allerede i dag har du mulighed for at lytte til nummeret.

Fugleflugten udgav tidligere i år deres anmelderroste debutalbum Morgenlysskær, som fulgte op på EP’en Bølgevækker fra 2017. Nu er bandet igen klar til at folde vingerne ud med singlen “Vind I Håret”. På den nye single fremfører Fugleflugten deres genkendelige lyd, men har samtidig valgt at udforske nyt territorium med synthesizerens luftige og atmosfæriske klangflader. Dette pakkes ind i et pulserende trommebeat, drømmende guitarmelodier og forsanger Rasmus Ydes karakteristiske vokal.

På “Vind I Håret” synges der om sammenflydende kontraster i form af komplekse love/hate relationer, som Yde selv forklarer:

– Hvad enten det er kæresten, søskende eller søndage, så har de fleste prøvet at have en love/hate relation til noget eller nogen. Love/hate relationer bryder med en-dimensionelle forståelser af forhold. Der er en intens og unik energi i spændingsfeltet mellem had og kærlighed.

Hør den nye single herunder:

Tags:
Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com