fbpx

Ugens Upcoming: Octopus Oddity

Foto: Sidney Opara

Denne uges upcoming byder på noget ret unikt i sin musik, og skiller sig ud fra hvad den danske musikscene ellers er præget af i øjeblikket. Han hedder Octopus Odditi, og du kan møde ham her.

Octopus Oddity er aktuel med EP’en Elgin Crescent, der består af fem solide numre. Genren er indie og psykedelisk dream-pop, og teksterne afspejler kunstneren – Elias’ unge alder, hans følelser og længsler. Den unge multiinstrumentalist er i sin musik inspireret af alt fra The Lemon Twigs til Tame Impala og Mac DeMarco – og flere som du kan læse om herunder. Han har nemlig svaret på vores spørgsmål, så du kan få et indblik i hvem Octopus Oddity er.

Hvem er Octopus Oddity?

Octopus Oddity er kunstnernavnet for en drømmende ung mand ved navn Elias. Jeg udtrykker store følelser i smuk musik med mange nostalgiske træk, og leverer musik på højt niveau som man både kan sætte på repeat – og tænke over. Jeg er født i København, vokset op på Sydsjælland og har boet en periode i London.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Jeg vil beskrive min lyd som ‘dreamy psychedelic indie glam pop/rock’. Det er måske en lidt sjov beskrivelse, men jeg føler at det rammer lyden ret godt: Der ligger meget under min musik, og jeg er forelsket i måden musikken og kulturen udfoldede sig i slut 60’er- og 70’erne, samtidig med at jeg heller ikke kan få nok af den mere ‘dreamy’ 80’er lyd.

Hvordan startede du?

Jeg har altid spillet musik. Jeg var tre år, da jeg begyndte at plage om, at få et klaver, så det har vel altid været i min krop. Grunden til at jeg så fører det ud i livet som jeg gør, er at jeg bare elsker folks strålende øjne og glade ansigter, når de får den specielle følelse man kan få på grund af musikken. Det her specifikke projekt (Elgin Crescent) startede, da jeg boede i London, fordi min mor skulle forske ved Oxford University og King’s. Jeg boede i Notting Hill og kendte ikke så mange, og så begyndte jeg at lære guitar – både fordi jeg kedede mig og fordi jeg ikke havde mit klaver. Jeg begyndte at skrive indie-inspirerede sange, hvilket resulterede i min nye EP.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

Det synes jeg altid er det sværeste spørgsmål, fordi det bare er en af de ting jeg gør. Men altså det er meget forskelligt: Nogle gange går jeg rundt og så kommer der en melodi, og så indspiller jeg den på voice memos på min mobil – andre gange vågner jeg om natten, og så begynder jeg at indspille, fordi der var en god idé. Det jeg synes er svært, er at skulle sætte mig ned og bare skrive – jeg føler jeg har brug for en idé på forhånd, men når først der er en tanke – en tekst eller noget lignende, så kan jeg blive ved i 10 timer helt uden stop. Jeg har nogle gode venner, Lauge og Anton, som jeg personligt elsker at skrive og optage musik med, fordi de har sygt gode idéer og er ligesom mig: De stopper ikke! De bliver ved hele nætter, hvis det er det, der skal til.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Jeg er meget inspireret af blandt andre David Bowie, The Beatles, Tame Impala, Connan Mockasin, The Psychedelic Furs og sidst, men ikke mindst, The Lemon Twigs, som slet ikke får den credit de burde.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

“Love My Way” af The Psychedelic Furs kører en del i øjeblikket, men jeg lytter også en del til klassikeren “The Queen Is Dead” af The Smiths.

Hvad er du i gang med lige nu?

Jeg har dedikeret mig fuldt ud til musikken. Jeg er droppet ud af gymnasiet for at udvikle mig som musiker, og for at arbejde på mit debutalbum, som jeg regner med kommer ud sommer 2020. Jeg er jo kun lige startet, så egentlig arbejder jeg bare på at skabe mig selv som artist ude i verden.

Hvad er drømmen?

Det er jo et stort spørgsmål, men det er nok at blive kendt som den psykedeliske indie-prins! Drømmen er egentlig meget, at en masse mennesker kommer til at elske min musik, og at jeg kan gøre dem glade. At dele musik med verden. Med hensyn til at drømme har jeg en regel: Det hedder ikke ‘hvis det sker’, det hedder ‘når det sker’.

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?

Altså… jeg er vild med ginger beer, og måske min musik er lidt lige sådan – sweet ‘n’ spicy?

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Den er svær, men altså min sang “Futuristic Paranoia” giver en fantastisk oplevelse.