fbpx

Nyt syre-punk til at ætse din hjerne

Foto: PR

Er du til fuzz? Er du til punk? Er du til syre? Så mød her dit nye yndlingsband. Den københavnske duo, The Preachers, har udgivet ny single fra deres kommende EP, og vi bliver nød til at sprede budskabet.

Den danske syre scene har i længere tid været domineret af klassisk syre-rock al a Steppenulvene, Savage Rose, Jefferson Airplane og 13th Floor Elevator. Bare tænk Spids Nøgenhat, De Underjordiske, Baby Woodrose eller Uffe Lorenzen. Det er derfor altid spændende, når der kommer nye indtrængere på scenen, og det energiske hårdtspillende og hårdt tournerende band, The Preachers er netop en af disse. Tænk Fat White Family, King Gizzard & The Lizard Wizard kombineret med pop-punk energien fra Fidlar, og du har et godt billede af The Preachers.

Duoen brugte på bedste punk manér en weekend i Nordvest på at udarbejde deres nye EP Gateway Dreams i samarbejde med deres selvudnævnte troldmand Per-Øjvind Bremer Johnsen. Den første single derfra, “Boytoy”, er et frisk skud af punket energi i en syre-genre, der ellers til tider kan blive lidt for glad for svampe, ekkomaskiner og lucide drømmeeffekter. “Boytoy” er kærlighedsbarnet mellem De Underjordiske og Klub 27, imens den første single “Bone Telephone” er den fuzzede fætter til Fat White Family.

Ville du ikke også bare ønske at De Underjordiske fik et spark bagi så et nummer som “Trold” gik dobbelt så hurtig? Så er The Preachers muligvis det du har manglet. Det kan måske også være du mangler at Klub 27 var lidt mere syret? Jamen så er The Preachers lige hvad du søger. Hør den nye single “Boytoy” her: