01 nov Michael Kiwanuka – KIWANUKA
Foto: Olivia Rose
Label: Universal Music Group
Dato: Fredag den 1. november 2019
Hvordan ville det lyde, hvis Jack White gik urban? Et kvalificeret bud kan høres på Michael Kiwanukas fuldstændigt fortræffelige nye album, der vidner om værdien af massive mængder inspiration i hænderne på et sandt multitalent.
[rwp_box id=”0″]
Den 32-årige sanger og guitarist Michael Kiwanuka har udtalt, at han i forbindelse med tilblivelsen af sit tredje studiealbum oplevede den samme glæde ved at lytte til musik, som han gjorde tilbage i sine yngre dage. Derfor genbesøgte han sit 15-årige selv, der både lyttede Nirvana og Green Day såvel som Outkast og Lauryn Hill. Denne beskrivelse er også meget sigende for det endelige produkt, for KIWANUKA er én af de plader, der virker gennemsyret af inspiration.
Hr. Kiwanuka kender tydeligvis sine rock-, soul-, folk- og funk-lus på gangen. På de i alt 13 numre står forskellige perioders inspirationskilder nærmest i kø for at deltage i englænderens soul-fyldte, rockede arrangementer. Hver især tildeles de den helt rigtige mængde tid på de helt rigtige tidspunkter, og resultatet er lidt under en times konstant veleksekveret rytmisk musik, der både føles spritny men også rodfæstet i historien. De indledende højdepunkter “You Ain’t the Problem”” og “Rolling” byder på garagerocket guitar-fuzz i bedste Yardbirds-stil tilsat en velvoksen portion brasilianske tropicália-vibes. Desuden bør nævnes “Hero”, der starter ud som en akustisk lo-fi-traver men hurtigt udvikler sig til en fyrig, intimiderende, militant og kraftig rockudladning, som ikke er hørt magen til på den mainstream rockscene i meget lang tid! Tænk Sly and The Family Stone møder Blue Cheer.
Blandingsforholdet mellem retro og moderne er lykkeligvis velafbalanceret pladen igennem, og det kan vi til dels takke den sprøde produktion begået af Inflo og Danger Mouse for. På trods af deres forskelligartethed hænger alle kreative input virkelig godt sammen takket være pladens røde tråd; den underlæggende og nutidige urbane sjæl. Man fornemmer, at Kiwanuka sampler rockhistorien og præsenterer den i en lettilgængelig men fantasifuld nutidig form. Derfor er det svært ikke at få associationer til én af vor tids store rock-og popconnaisseurs, Jack White. Men hvor det i Whites tilfælde som regel føles som en kunstner, der opererer inden for – og er tiltænkt – sin egen lille eventyrverden af rock og blues, så synes Kiwanuka at tage større udgangspunkt i sine egne (og vores andres) samtid, gader og stræder. Som lytter føler man sig mere noteret, og Kiwanukas numre har det derfor med at ramme både hårdere og mere personligt.
KIWANUKA er en kompetent kreeret cocktail, der både giver lyst til dans og selvransagelse. Alt i alt en fantasifuld, inspireret og medrivende lytteoplevelse fra start til slut. Hvem ka’? Kiwanuka!
