27 okt Pond – Loppen

Foto: Laura Voinescu 
Venue: Loppen
Dato: Fredag den 26. oktober 2019

Pond spillede Loppen varm med deres store musikalske og performative evner og skabte en uforglemmelig aften i psych-rockens tegn. 

[rwp_box id=”0″]

Der var mødt mange mennesker op, som var klar til at have en fest med det psykedeliske rock-band Pond, der består af de fire J’er: Jay Watson, Joe Ryan, Jamie Terry og James Ireland for ikke at glemme det tidligere Tame Impala medlem Nicholas Allbrook.

Fra de helt spæde psykedeliske rock-dage i de tidlige 10’ere til de mere Tame Impala agtige sange, har Pond et omfangsrigt repertoire at spille fra. Jeg må ærligt tilstå, at jeg var ny i Pond-universet, og i første omgang var taget til koncerten, fordi jeg er kæmpe Tame Impala fan og for nylig fik øjnene op for det spændende og kalejdoskopiske Pond, der har rødder i netop Tame Impala. De to bands har gennem tiden delt mange medlemmer, og frontfiguren i Tame Impala, Kevin Parker, producerer af og til musik for Pond, hvilket godt kan høres – især på albummet The Weather (2018).

Et af koncertens højdepunkter var “Sweep Me Off My Feet” – et af de numre, jeg selv havde glædet mig mest til. Tracket understregede, at Pond var klar på en fest. Og på trods af at det kom lidt sløvt fra start – fordi lydteknikerne ikke helt havde styr på lydniveauerne, og forsanger Nicholas Allbrooks stemme druknede i instrumenterne spillet af de ellers dygtige bandmedlemmer – blev lyden dog meget bedre hen ad vejen, og Pond fik lov at vise sit værd. Stemningen livede op, lyden kom på plads og Pond viste, at de var klar på en fest med publikum.

Selvom jeg langt fra kendte alle sange, var der ikke ét kedeligt øjeblik, og jeg fik i den grad øjenene op for australiernes liveskills, der slog benene væk under mig. Selvom jeg nogle gange utålmodigt ventede på, at de skulle spille en sang jeg kendte, var det alligevel enormt fedt at opleve, hvad der for mig var nye ukendte numre, som gruppen leverede på nærværende og dygtig manér. Mens forsanger Nicholas Allbrook havde en enorm indlevelse med sit androgyne og dansende væsen, smøg han sig i tæt forankring med mikrofonen og beviste, at han er en dygtig liveartist sammen med resten af Pond.

Loppen passede perfekt til gruppens æstetik – med de rå træbrædder, det dunkle mørke rum og med det flotte sceneshow på den lille ydmyg scene, fik de skabt et enormt tiltrækkende og magisk univers på en mørk og regnfuld efterårslørdag.